De dygtigste lærere

Forleden udtalte Niels Egelund, professor i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, til Jyllands-Posten: 'Jeg kan ikke forstå, at lærerne kan have et problem med at blive bedømt og belønnet efter fortjeneste, når de selv kan bedømme eleverne og give de dygtigste påskønnelse...'. Endvidere mente han, at lærerne ligger under for en gammeldags lønarbejderkultur og en generel surhed.

Hvem sørger for erhvervspraktik i mindst et år ude på skolerne til pædagogikprofessoren?

Igen og igen lægger vi øre til himmelråbende uvidenhed om skolens indre liv og mest elementære mekanismer fra toneangivende folk, som med arrogance udtaler sig om lærerne. Og værre: Ikke sjældent uimodsagt.

Lad mig forsøge at lede professoren et par skridt ind i virkelighedens verden.

Eksempel 1: Lærer X er klasselærer i en 7. klasse med 26 elever. Hun har ikke været særlig heldig med sammensætningen. Et par drenge er konstante ballademagere og skal holdes i kort snor, tre andre er palæstinensere, som har svært ved det faglige og svært ved at omgås kvindelige lærere, et par piger med makeuppen i orden og maveskindet til fri navlebeskuelse vil gerne i evig pludren sætte dagsordenen, som langtfra matcher med lærerens, desuden viger de ikke tilbage for mobning på det mere uigennemskuelige plan. Den ene af pigerne sekunderet af emsige forældre. En stille dreng er decideret i nød på grund af hjemlige forhold. Lærer X kæmper en daglig kamp. I det stille. Hun har bidt sig fast i, at hun vil forsøge at klare opgaven. Der bruges en masse nødvendig tid i timerne på det sociale aspekt. Det ligger mere end tungt med kundskaberne. Da året er omme, er klassen stadig svær og voldsomt energikrævende, de har lært for lidt, men læreren ved med sig selv, at der undervejs har været vigtige sager på det sociale felt, der lykkedes for hende. Men hun sætter det ikke i avisen.

Skal hun indstilles til Ny Løn?

Eksempel 2: Lærer Y kunne ikke få sine fagønsker opfyldt. Skolen led af en katastrofal mangel på tysklærere. Han påtog sig - ikke med glæde, men af solidariske grunde - at læse faget op. Brugte lang tid til det. En stor del af eleverne var dovne og svære at motivere til noget som helst. 'Tysk er for svært'. Og eksamen blev derefter.

Skal han indstilles til Ny Løn?

Eksempel 3: Lærer Z er løbet ind i helt uventede vanskeligheder. Hun brænder for, at der skal stilles krav til børnene, så hver dag gør dem dygtigere. Og de skal passe deres lektier, skal de. Et par sensible mødre taler tilfældigt sammen og slår fast, at det er 'for hårdt'. Det er synd for børnene, de må ikke presses, og 'i aftes var Katrine lige ved at græde over lektierne'. De får et par mødre mere med og klager over læreren til inspektøren. Det er ikke hans livret.

Bliver hun indstillet til Ny Løn?

Enhver lærer med begge ben plantet i virkeligheden kunne med lethed fortsætte rækken.

Men virkeligheden er tænkeligt for distraherende for en pædagogikprofessor.

Else Baggesen

Hjørring