Dansk identitet smuldrer

Ideen om en dansk identitet fortoner sig. Ja, er godt på vej til at blive en illusion. Og det er forståeligt.

Små europæiske lande som for eksempel Danmark og Sverige taber løbende terræn, når der tales om kulturpåvirkning, og ikke alene til Europas politiske sværvægtsstater. Det land, den kultur, der har øvet størst påvirkning i en meget lang årrække, er USA.

Beslutningen om udvidelsen af EU mod øst accelererer yderligere tendensen til identitetssvækkelsen.

Den megen retorik omkring det fælles Europa bør erstattes af nøgtern tænkning. De norvesteuropæiske velfærdsstater, herunder Danmark, slæber i forvejen rundt med et demokratisk underskud i forhold til EU's bureaukratisk styrende organer.

Oven i hele denne uløste problematik medfører EU-udvidelsen mod øst, at Danmark og med det alle øvrige højtudviklede, demokratiske velfærdsstater bastes til et Europa med flere hastigheder.

Vi bør grundigt spørge os selv: 'Hvilke fordele og ulemper medfører et sådant snævert, regelbundet samarbejde? Og hvad kan vi opnå gennem det?'

Og svaret kender de fleste danske: Der er ingen dybtfølt, folkelig forståelse for dette farlige? eksperiment. Befolkningens rødder er på trods af EU-reklameretorikken stadig så dybt forankret i dansk identitet.

Vi fatter - måske heldigvis? - ikke de utallige regler i EU-komplekset. En så sindrig, bureaukratisk konstruktion at selv såkaldte eksperter ikke kan kategorisere, om EU er en forbundsstat eller et statsforbund.

Nej, i vor verdensdel, hvor forandringer hurtigt følger efter hinanden og gør det hele uoverskueligt, bliver det stadig mere og mere vigtigt at værne om - og udvikle - vor nationale og dermed regionale identitet.

Vi er kun godt fem millioner danskere. Vi bor tæt på Vesteuropas tættest befolkede områder. Vi er ikke stort flere indbyggere i Danmark end i en middelstor engelsk by. Vi kan godt samarbejde med EU og med resten af verdens lande og dermed handelsmarkeder uden af afgive vor suverænitet og dermed vor handlefrihed og identitet til EU.

Lad os glemme alt om den europæiske superstat og dens nationalhymne eller nationalsang, Beethovens niende symfoni, 'An die Freude'.

Som menneske er du intet uden integritet, uden identitet. Sådan forholder det sig også med en nation.

Erik Thyge Nielsen

Frederikshavn

Forkortet af redaktionen