Dansk giver sved på panden

Jeg vågner om natten badet i sved. Dansktimerne stryger af sted alt for hurtigt – 50 min. føles som et enkelt sekund og så er den 10.lektion med synopsearbejdet slut. Eleverne knokler periodevis – måske af alt kæmper de mest med at håndtere den situation, hvor de skal tage ansvar, disponere deres tid og fordybe sig. Og så alligevel ikke; de overvejer, reflekterer og binder sløjfe på det analyse-, fortolknings- og dannelsesarbejde, som har været vores fælles udgangspunkt hele skoleåret.

Det er blevet til mange synopser og alligevel læses prøvevejledningen med ganske få timers mellemrum. Er der noget, jeg har overset? Var det nu mellem 2 og 10 min. varighed for et filmisk udtryk? Mellem 5 og 10 ns for prosa? Var det mon korrekt at tillade Holger, at arbejde med en reklame for McDonald’s – ja, når reklamefilmen og det efterfølgende slogan ikke er på engelsk? Har Gorm nu tænkt på, at synopsen skal være udformet som en lille ”hjælper”? Har han forstået, at det er prøveoplægget, der er i centrum og stikord på synopsen er blot en hjælpende hånd?

Afgangsprøverne kalder på en afslutning af skoleåret. For mig er den mundtlige og skriftlige afgangsprøve vigtig, fordi de for både eleven og mig selv giver mulighed for at binde sløjfe på et år fyldt med tanker, arbejde, refleksion og indsigt. Men afgangsprøverne er også der, hvor jeg kan miste pusten som dansklærer, når standardiseringer, rammer og regler truer med at indskrænke et danskfag, som burde leve i sin frie, aktuelle og ekstrem nærværende form. Holger er helt vild med McDonald’s og han ser en identifikationsramme, når han møder Jonas, der glad cykler af sted for at arbejde for en multinational virksomhed. Holger ser måske en mulig vej, når den boglige undervisning tynger for meget. Det Holger til gengæld ikke ser er ”I’m lovin’ it”, og jeg må desværre afvise prøveoplægget.

Holger sendes ud på en ny erkendelsesrejse, hvor han må konstatere i en blanding af frygt, nervøsitet og måske ligefrem opgivenhed, at mundtlig prøve i dansk handler ikke om identifikation og en måske anderledes vej til indsigt. Nej, den handler bl.a. om at demonstrere et udvalg af analytiske og fortolkningsmæssige færdigheder og deriblandt et udbud af prøveoplæg, som ikke altid nødvendigvis er svarende til den verden, han lever i.

Analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering er kerneområder i danskfaget og unikke værktøjer at give eleverne med på deres rejse frem i livet. Disse kerneområder er ikke bare knyttet til faget, de er knyttet som essentielle redskaber for et hvilket som helst menneske. Netop derfor må og skal vi som dansklærere konstant skabe rum for et danskfag, der er aktuelt, nærværende og også anderledes for eleverne. Så her et lille dansklærerkram til alle dansklærere, der er i fuld gang med mundtlig prøve. Jeg håber, at I ligesom jeg har mødt og møder en masse begejstrede unge mennesker, der blomstrer i danskfagets forunderlige univers - også selvom det helst skal ske på 20 minutter 🙂