Danlæs-svar

Svar på artikel af Ib Granerud

'Variationen i elevresultaterne fremkommer som en funktion af variationen i undervisningens kvalitet plus variationen i elevmaterialet', skriver Ib Granerud i Folkeskolen nummer 46 den 18. november.

Jeg er 100 procent enig i udsagnet, men til gengæld helt uenig i Graneruds konklusion om, at offentlighed omkring skolernes resultater vil føre til et skolesystem, hvor 'fanden tager de sidste'.

Tværtimod burde konklusionen være, at kravet om offentlighed om skolens resultater suppleres med et tilsvarende krav om offentliggørelse af anden relevant dokumentation, der tilsammen tegner det nuancerede billede af skolens kvalitet, som forældrene kan vælge til og fra på - eller påvirke skolen på baggrund af.

Når jeg foreslog at offentliggøre Danlæs-undersøgelsen og senere at bringe den på Venstres hjemmeside, var det derfor først og fremmest for at provokere til en debat om åbenhed i den danske folkeskole. Det er evident, at der er variation i undervisningens kvalitet fra skole til skole, ligesom der er forskel på skolernes evne til at udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø for eleverne og etablere et tillidsfuldt skole-hjemsamarbejde.

Danlæs-undersøgelsen har derfor for mig blot været en konkret anledning til at fastslå det principielle krav om, at den enkelte folkeskole skal forpligtes til at oplyse forældre og elever - og kommende elever - om undervisningens resultater, opdelt på regne-, stave- og læsefærdigheder. Skolernes hjemmesider kan også have informationer om antallet af elever per klasse, om lærernes faglige baggrund og ekspertise, om karaktergennemsnit for de enkelte klasser i hovedfagene. Disse objektive kvalitetsmål kunne passende suppleres med en række subjektive kvalitetsmålinger: Hvor mange elever føler sig udsat for mobning, hvordan oplever forældrene skole-hjemsamarbejdet og så videre.

Det centrale i debatten er derfor ikke den konkrete Danlæs-undersøgelse, men om folkeskolen skal bevæge sig ind på en vej, hvor man arbejder langt mere systematisk med kvalitetsmål og offentliggørelse af målresultater.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at den vej udelukkende vil føre til gode cirkler: En øget bevidsthed om, hvad der virker og ikke virker - en målrettet satsning år for år for at fastholde de gode resultater og forbedre sig på de 'svage felter'.

Det er jo ikke alene forældre og elever, der bliver orienterede gennem åbenhed. Det er også lærere, skoleledere, skolebestyrelser, skoledirektion, kommunalbestyrelsesmedlemmer og mange andre. Målet må naturligvis være, at man gør alt, hvad man kan for at forbedre en eventuel dårlig kommune, dårlig skole eller dårlig klasse.

Man kan tilføre flere ressourcer, man kan udskifte ledelse og lærere, og man kan navnlig forbedre værdigrundlag, strategi, undervisningsplaner, disciplin og meget andet. Den åbenhed, der vises i andre landes skolevæsener, må også med positiv virkning kunne indføres i den danske folkeskole.

Lars Løkke Rasmussen

næstformand for Venstre