Vi har nok allesammen udviklet på vores fjernundervisning på nuværende tidspunkt. Jeg er i hvert fald blevet klogere på, hvor præcist jeg skal kommunikere på skrift. Selvom jeg gør mit bedste, så opstår der alligevel misforståelser og information går tabt for eleverne. Men det går da bedre nu synes jeg. Jeg har i denne uge planlagt, at eleverne skulle lave gruppearbjede. De skal analysere noveller i grupper af minimum 3.
Jeg havde lavet grupperne på forhånd og holdt danskmøde online, hvor der heldigvis var mindst én fra hver gruppe repræsentereret, så de fik ansvar for at samle gruppen. Det gik over al forventning. Jeg håber det kan give dem noget samvær med hinanden, selvom det er gennem skærmen. Jeg er i hvert fald et sted nu, hvor jeg i den grad savner at være sammen med mine venner, så det forestiller jeg mig, at eleverne også er.
Jeg er spændt på hvordan det går og jeg glæder mig til at følge eleverne og deres arbejde i løbet af ugen. Vi slutter af sidst på ugen med et onlinemøde for hele klassen, hvor vi både skal samle op på deres arbejde med novellen og ønske hinanden god påske.
Dagbog fra Coronaskolen dag 11
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.