Dårligt sanghåndværk

Folkeskolens skolesangskonkurrence. Hvilken god idé! Det sætter gang i det musisk-kreative gen. Min 9. klasse og jeg deltog i hver sin kategori med sange, som vi var ret godt tilfredse med.

Så kom dommens dag: Vinderne var udpeget. Søgård Friskoles sang er en meget fin løsning af opgaven – frisk og mundret.

Men-men, nu vi er ved det mundrette: Mette Holm Nielsens velmenende voksensang er et sandt makværk ved siden af! Undskyld, Mette. Du kan ikke gøre for, at folk i bedømmelsesudvalget ikke har ret megen forstand på ordentlig sangskrivning. Det fremhæves, at det nærmest er positivt, når der adskillige steder i sangen er anvendt omvendt ordstilling. Tilmed er »ikke« erstattet af »ej«. Jeg skulle lige tjekke min kalender. Jo: Vi skriver 2009! Den stil kan under ingen omstændigheder accepteres. Det er slet og ret dårligt håndværk.

Tænk, om vi lærte vores elever, at de, når de skriver digte, helst skal bruge omvendt ordstilling, så produktet bliver som en dårlig guldbryllupssang.

Til lykke til Søgård Friskole og Mette Holm Nielsen. Til dommerne: Var der kun indsendt to lærersange?

Svar

Kære Leo.

Det glæder mig at min sang »Skoletid« og den tilhørende konkurrence har sat gang i kreativiteten på Aars Skole og mange andre steder.

Da jeg gennemgik de indsendte tekster for at finde to vindere, lagde jeg vægt på løsninger, som både fungerer som fællessang og giver mening. En god fællessang skal kunne synges af mange mennesker og er derfor nødt til at følge melodien temmelig nøje. Derfor er jeg glad for de to vindere, fordi de begge løser opgaven fint og opfindsomt. Jeg er ikke enig med dig i, at vinderteksten i voksenkatagorien er dårligt håndværk. Den er opbygget på en god og morsom idé – en tidsrejse – som er godt gennemført. Og ikke mindst kan den synges på melodien. At der optræder omvendt ordstillin, er for mig at se et bevidst valg, som passer fint sammen med ideen om en tidsrejse, der begynder i gamle dage. Omvendt ordstilling bliver stadig anvendt i nyere sangskrivning. Tænk blot på Shubidua-sangen: »En stige lang har jeg købt mig. Jeg nu får besøgt dig …«. I min opfattelse skal der være plads til fællessang med gammeldags sprogbrug, når teksten indbyder til det. Den slags er med til at gøre det danske sprog rummeligt.

Sidst, men ikke mindst, viste konkurrencen, at det faktisk er overraskende svært at skrive mundrette og sammenhængende tekster til fællessang, idet der var meget få af de rigtig mange indsendte forslag, som passede fuldt og helt til melodien – og samtidig havde et godt indhold.

Det giver, synes jeg, al mulig grund til at værdsætte de sangskrivere, som kan skrive tekst og musik, der er velegnet til fællessang. Jeg tænker for eksempel på Benny Andersen, Kim Larsen, Anne Linnet og Elisabeth Gjerluff Nielsen.

Tobias Trier, sangskriver – og dommer i Folkeskolens sangkonkurrence