Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Dårlig timing

Silkeborg Kommune har fået dispensation fra reglen om maksimalt 28 elever i klassen. Et spørgsmål om pædagogik eller økonomi?

Johnny Specht, formand for Silkeborg Lærerforening
Start debatten
17. august 2010, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Silkeborg Kommune har fået dispensation fra folkeskolelovens bestemmelser om maksimalt 28 elever i klasserne.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Silkeborg Lærerforening har ved tidligere lejlighed gjort opmærksom på, at den ikke er enig den ansøgning. Det er vores klare opfattelse, at ansøgningen udelukkende er begrundet i kommunens økonomiske situation.

Både i 2010 og i 2011 er besparelserne på folkeskolen i Silkeborg så store, at mange skoler i deres planlægning af skoleåret må udvise overordentlig stor fantasi for at kunne udmønte klassernes minimumstimetal.

Kommunens ansøgning slår til lyd for alle de pædagogiske fordele, der kunne være ved årgangsdelte storhold og fleksibel anvendelse af lærerresursen. Man ønsker at udvikle nye og tidssvarende måder at organisere undervisningen på, skriver kommunen, men hvad det er, man ikke har haft mulighed for at udvikle under folkeskolelovens bestemmelser om holddeling, har det været svært at få et klart svar på.

Det er besnærende, når man i en ansøgning bruger alle de rigtige ord.

. Gøre tilrettelæggelsen af børnenes skoledag mere enkel og mere fleksibel.

. Sikre børnene en optimal undervisning, hvor de gennem aktiv deltagelse beriger hinandens læring.

. Lærerresursen anvendes mere rationelt.

Men der står intet i ansøgningen om, hvordan det gøres, og heller ikke hvorfor netop det kan gøres bedre, når undervisningen organiseres i storhold.

Silkeborg Kommune skriver også i ansøgningen noget om forventet resultat, herunder eventuelle økonomiske gevinster. Herunder står blandt andet, at eleverne har et timetal, der overstiger minimumstimetallet. Dette indikerer vel helt godt de muligheder, skolerne ellers har.

Sjældent har en ansøgning været dårligere timet.

Svar fra Søren Kristensen:

Silkeborg Kommunes ansøgning om flere elever i klasserne sikrer ekstra lærerresurser til de pågældende klasser. Hvis en klasse for eksempel bliver på 32 elever, så skal der som minimum tildeles en ekstra resurse på 4/28 til klassen. Det er en fundamental forudsætning i ansøgningen.

Når det så er nævnt, så er jeg enig med Johnny Specht i, at manglende økonomi presser folkeskolen. Derfor er det også min største bekymring, at vi desværre bliver tvunget ned på minimumstimetal i alt for mange klasser. |

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dårlig timing

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS