Da besindigheden kom til Danmark

Næppe har bestyrtelsen lagt sig efter Howard Gardners forsøg på at få den udviklings- og idehungrende folkeskole med på ideen om at formene børn adgang til et bredt vidensfelt ved at gøre en dyd af at lade dem begrave sig i begrænsetheden og så efterfølgende filtrere deres viden gennem kunstige filtre af sandhed, skønhed og moral (se Folkeskolen nummer 33/1999), før besindigheden atter genoprettes. I Folkeskolen nummer 7 præsenteres den næste amerikaner Eric Donald Hirschs skolesyn, der på væsentlige områder ikke alene er et opgør med Gardner, men også med den danske folkeskole. Eleverne i et klasseværelse må så vidt muligt følges ad, hvis læreprocessen skal foregå støt og effektivt hvad angår mængden af fælles referencepunkter, siger han. Men den danske folkeskole har med sin sammenrodede, inhomogene udelthed gjort, hvad gøres kan, for at eleverne i klasseværelset netop ikke kan følges ad. Medmindre der, som tilfældet er, sættes ind med den ideologisk bestemte, uddannelsesødelæggende faglige udvanding, som stadig helst ikke må erkendes offentligt. Og da vi her i vort lille uskyldsnaive land blæser højt og flot på nødvendigheden af fælles referencepunkter og fælles almenviden, excellerer vi i at lade eleverne nøjes med individuelt opstillede uddannelsesmål, fordi ingen uddannelsesmål anses for vigtige i sig selv. Og så skulle den ensgørelse vist være bortforklaret. Vi kommer forhåbentlig engang til erkendelse af, at alene den delte folkeskole giver alle lige uddannelsesmæssige muligheder, fordi kun den delte skole lader alle elever nå længst muligt på grundlag af den almenviden, Hirsch fremhæver som nødvendig for alle elever.

Vagn Madsen

Brønderslev