Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Coronavirussen hærger. Men danske lærere og elever er fuldstændig klar til fremtiden

Virussen gør undervisningen meget sværere, fordi den er over computeren. Men når Corona er forbi, vender den normale skolegang tilbage. Vi aner ikke, hvad fremtiden byder på for vores lærere, børn og unge. Men der er nogle kompetencer, som de helt sikkert skal have. Og her går det ret godt. Faktisk langt bedre end de fleste tror.

Casper Rongsted
Casper Rongsted
Start debatten
22. marts 2020, kl. 10:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kom så med fakta

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er gået sport i at byde på, hvad vores lærere og skoleelever skal kunne i fremtiden. Debatten raser i vores medier, og de sociale medier koger over med bud på, hvad skolen skal gøre for at gøre eleverne klar til fremtidens verden. Jeg kan desværre ikke spå. Men jeg er optaget af, at man bruger fakta og forskning i debatten. I stedet for alle gætterierne. Jeg synes, at man skal vide, hvad der går godt nu, så man kan bygge fremtiden på dette. Her er mine bud:

IT går ikke væk

Machine learning, robotteknologi, AI, 3D-printere, selvkørende biler og algoritmer. Den teknologiske udvikling går stærkt, det er alle enige om. Vores elever og deres lærere har brugt IT i undervisningen i mange år. Det kommer de også til i fremtiden. Men hvordan går det egentlig med det? Det kan den såkaldte ICILS 2018, der blev offentliggjort den 5.november 2019, fortælle os om.

International Computer and Information Literacy Study (ICILS) er nemlig en international undersøgelse af elevernes computer- og informationskompetence i 8. klasse. Det defineres som som ”et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet.” (citat fra UVM.dk).

Det får eleverne ret sikkert brug for at kunne nu og i fremtiden. Den gode nyhed er, at danske skolelever har rykket sig fra en andenplads til en førsteplads. Vi er altså de dygtigste i verden til IT. Det er da helt fantastisk. Det klæder eleverne perfekt på til den uvisse fremtid.

Kan eleverne slet ikke læse og regne?

Den danske skole er generelt præget af dårlig presse. Mediebilledet er præget af enorm tristesse. Den ene negative overskrift afløser den anden. Det er sørgeligt, fordi det er helt uden hold i den generelle virkelighed ude på skolerne. Det er også i fuldstændig modstrid med den vigtigste forskning. Se bare på PISA-undersøgelserne. De tester 15-årige skolelever fra 79 lande i læsning, matematik og naturfag i hele verden. Her klarer danske skolelever sig klart over gennemsnittet. I matematik og læsning er vi lige efter de ti bedste lande, og i naturfag er vi klart over gennemsnittet. Det er faktisk utroligt flot. Og det er vigtige kompetencer, som eleverne nok skal få brug for i fremtiden. Matematisk og logisk tænkning, stærke evner til at læse og forstå alle slags tekster online eller i papirform går ikke af mode. Og her går det altså fremragende.

Er det samfundets skyld?

Vores demokrati er under pres. De sociale medier har sandsynligvis påvirket valg i både England og USA. Derfor skal vores børn og unge kunne sortere i al den information, der kastes i hovedet på dem. De skal skelne mellem fup og fakta. Men er eleverne overhovedet klar til forstå politik og komplekse samfundsforhold? Det kan forskerne bag ICCS fortælle os om. International Civic and Citizenship Education Study er en international undersøgelse af elever i ottende klasses politiske dannelse. Man kortlægger og sammenligner, hvordan skolens forberedelse af eleverne til et liv i et demokratisk samfund foregår – og hvordan den eventuelt er under udvikling og forandring i en globaliseret verden. De seneste resultater er fra november 2017. Danske elever blev nummer et i undersøgelsen. I sammendraget af resultaterne, skriver forskerne bag den danske del af ICCS:

”Danske resultater fra den undersøgelse var på flere måder meget bemærkelsesværdige. Blandt andet viste det sig, at de danske elever havde nogle af de mest positive holdninger til klasserummet som ramme for demokratisk debat og samtidig markerede sig positivt som nogle af de absolut dygtigste til at besvare forskellige faglige opgaver om demokrati, politik og samfundsforhold.”

Vi er klar til nu og til fremtiden

Danske skoleelever har styr på IT. De læser og regner godt, og de har styr på naturfag. De er også klar til at være vidende og aktive borgere i et demokratisk samfund. Alle disse kompetencer spiller en vigtig rolle nu og i fremtiden. Vores elever er fuldstændig klar til fremtiden. Den kan bare komme an.

Med venlig hilsen

Casper Rongsted

Verdens bedste danske skole

www.vbds.dk

Citat fra uvm.dk:

https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/icils/om-icils

Mere information om ICILS:

https://projekter.au.dk/icils/

Mere information om ICCS:

https://dpu.au.dk/forskning/internationaleundersoegelser/iccs/

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Coronavirussen hærger. Men danske lærere og elever er fuldstændig klar til fremtiden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS