Coronaen udfordrer især min idrætsundervisning

Foto: Pixabay.com

Pladsen er trang på den skole, hvor jeg arbejder. Vi har ganske få kvadratmeter pr. elev, og især i forhold til idrætsfaciliteter halter vi i den grad bagefter. Skolen har ikke sin egen hal, så derfor tager vi altid med en bus ud til naboskolen, hvor vi kan låne deres hal. Allerede her støder vi ind i de første udfordringer, da årgangen skal klæde om og bade klassevis. Hvordan tilpasser vi os de regler omkring badning, når der samtidig kun holder én bus klar til at afhente hele årgangen for at fragte os tilbage til egen skole?

Mange elever om ét omklædningsrum

Skolen råder dog over en lille gymnastiksal, hvor 0-4. klasserne har idræt klassevis. Til den lille sal hører der to små omklædningsrum med.

Her i opstarten har vi (udskolingen) valgt at blive tilbage på skolen og have idræt klassevis. Hvis det har været muligt, har eleverne klædt om hjemmefra, og så har klasserne på skift klædt om og badet efter endt undervisning. Her rammer vi så til tider ind i de mindre klasser, som netop skal klæde om efter deres idrætstime, og de bruger jo som bekendt ofte lidt mere tid på at få sokkerne på. Derfor har vi været nødt til at bruge lidt af deres frikvarter til bad.

Savner tid til den gode undervisning

Ét er at have sin egen klasse til idræt i stedet for tre lærere til en hel årgang. Det handler om at strukturere sin undervisning anderledes, hvilket mange af os jo gør i denne tid. Det, der udfordrer mig mest i hele denne sammenhæng, handler om al den tid vi bruger på at koordinere omklædning, badefaciliteter, afbestilling af bus og brugen af de få udeområder som min skole råder over.

Som idrætslærer for næsten hele udskolingen glæder jeg mig virkelig til lidt mere normale forhold. Jeg savner, at mine kræfter og tid kan bruges på kvaliteten af undervisningen i stedet for koordinering i en stærkt begrænset sammenhæng. Idrætsfaget minder ikke om noget andet fag, og netop nærheden er en faktor, der er vanskelig at tage ud. Både før, under og efter lektionen er vi tætte i et fag, der lever af interageren individer imellem.