Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Corona-School 3

Corona-School er en lille skole drevet af forældre, som tilfældigvis har erfaring som lærere – en blandet fornøjelse for de to stakkels elever!! Corona-School er en lille serie i dagbogsformat. En god blanding at små hverdagshistorier, lidt film og billeder.

Janus Lindknud Jensen
Start debatten
6. april 2020, kl. 10:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Corona-School Day 3 (TR-valg og De gule veste)

Janus Lindknud Jensen arbejder til dagligt som lærer og fra oplevelser i de små klasser henter han inspirationen til historierne om Den Store Pædagog.

Imens eleverne nyder søndagen, må min afd. leder og jeg sande, at opbygningen at vores midlertidige skole lægger beslag på meget af vores tid. I går fik vi samlet skolebestyrelsen, hvilket dog var rimelig overkommeligt, eftersom hverken Henriette eller jeg havde andet på programmet. Her drøftede vi situationen vedr. TR og AMR. Vi anonymiserede valgprocessen og med stemmerne 2 til 0 faldt valget af TR faldt på Henriette, som lovede, at hendes job som leder ikke ville stå i vejen for en saglig omgang af embedet som lærernes advokat. Skolebestyrelsen accepterede. Der var derimod lidt mere uklarhed i forhold AMR-embedet. Hvor mange ansatte skal der være, før det kræves af virksomheden at udnævne en AMR. Og er det rimeligt at sende AMR på et 3 dages kursus, som (indtil videre) svarer til 30 % af skolens eksistens. Og kan man på så få dage gennemføre en APV, evaluere den og iværksætte nye tiltag? Dilemmaerne er mange.

Vi diskuterede desuden, hvordan vi organiserer os i pauserne – altså hvor mange voksne skal vi afgive til de 2 elever, der pt er indskrevet på skolen. Og hvor mange minutter skal man i løbet af ugen stå som gårdvagt? Skal det deles fifty-fifty eller skal det afhænge af, hvor mange lektioner man har? Og tæller spisevagterne med? Og skal man spise med eleverne, når de nu er udskolingspoder! Og må de forlade skolen og handle i det lokale supermarked? Man kunne selvfølgelig også uddanne de to elever til en legepatrulje, så de sammen kan stå for organiseringen af lege og derudover tage hånd om de konflikter, de to måtte have og dermed være med til at højne trivslen blandt alle to elever.

Og de gule veste?!? For pokker, hvordan kunne vi glemme dem? Her er der jo tale om et stykke livsvigtigt tekstil, som alle lærere og pædagoger elsker at hade. Uden vesten kunne eleverne jo fristes til at tro, at der ikke er gårdvagter, hvilket de uden tvivl ville fortælle deres forældre. Ja, og så har vi balladen!!

Men vi bliver ikke arbejdsløse, da vi stadig mangler at forholde os til MED-udvalg, fagudvalg, SPU (skolens pædagogiske udvalg), teamarbejdets organisering, samarbejde med PPR, nationale test, generel evaluering af undervisningen, it, digitale platforme, alle mulige principper og retningslinjer og så det evindelige trafikkaos, der altid hersker foran landets folkeskoler om morgenen. Nå, ja, så mangler vi også en musiklærer!! Men mere om det senere.

Hils i kirken – vi når ikke lige derhen i dag (eller den er nok lukket!!)🌞

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Corona-School 3

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS