Kongressen opstillede krav om forbedring af arbejdstidsbestemte tillæg for timer afregnet som akkord.
Hjørring-Hirtshals Lærerkreds indgik sidste år en aftale med Hirtshals Kommune om, at det skal tilstræbes på de enkelte skoler, at hele arbejdstiden for den enkelte lærer bliver omfattet af akkorder.
Derfor var det jo spændende at se, om Overenskomst 97-forhandlingerne ville give en form for belønning til de lærere, der accepterede, at ikke alle deres arbejdsopgaver med dato og klokkeslet fremgik af en mødeplan udarbejdet af skolelederen.
I Overenskomst 97-forhandlingsresultatet er trekronerstillægget forhøjet til et femkronerstillæg. En stigning på cirka 66 procent til reelt 6,67 kroner per time, der er omfattet af en skoleakkord eller en aftale om timeramme. Det betyder for lærerne ved en af skolerne i Hirtshals Kommune, at betalingen på 16.000 kroner for de knap 4.000 timer, der anvendes til skoleakkord eller timerammer, med femkronerstillægget bliver til 27.000 kr.
Det kan man vist kun sige ja tak til, så sæt kryds ved 'ja' til urafstemningen.
Solveig Larsen
Hirtshals
Cool cash
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.