Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Centralistisk registrering

Knud-E. Hauberg-Tychsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lederen i Folkeskolen nummer 10 refererer til KLs børne- og kulturudvalgsformand Bjørn Dahl for at udtale, at den Barnets Bog, som KL ønsker indført, »bare (er) en sød lille bog, man skal skrive lidt i«. Mon han forestiller sig en slags »elevens poesibog«, som læreren kan skrive nogle kruseduller i, altså noget meningsløst, fraseagtigt sludder? Selvfølgelig ikke. Han vil videreudvikle den centralistiske registrering af landets borgere, som allerede er godt i gang, til at begynde i børnehaven. Det kunne jo være, at Peter, der har fået karakteren 4 (jeg går ud fra, at det er den laveste karakter), er en intelligent lille rod med en IQ på 148, som bare ikke passer ind i det system, som KL gerne vil have ham placeret i. Den søde lille bog følger ham så hele vejen gennem skolen, be­sværliggør hans socialisering som borger og ødelægger ham måske for livet.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Efter mange års ophold i udlandet ser jeg Danmark sådan lidt fra oven, og jeg græmmes. Danmark er ved at udvikle sig til det, jeg i mine forelæsninger her i landet kalder et RKO-system: Register, kontrol og overvågning. Jo mere der registreres, desto mere omfattende bliver kontrollen, og dermed bliver det lettere for »systemet« at dominere borgerne.

Jeg var i sin tid chef for en statsvirksomhed, som over en 35-årig periode udlånte undervisningsprogrammer til danske undervisningsinstitutioner. Da virksomheden blev nedlagt, destruerede jeg samtlige data, som ikke var omfattet af lovens krav om aflevering til Rigsarkivet. Hvorfor gjorde jeg det? Jeg ville beskytte lærerne mod en eventuel senere registrering, kontrol og overvågning.

Jeg vil anbefale DLF at fastholde formandens afstandtagen fra denne diktatoriske ide og insistere på det, der (måske) er det eneste kendemærke for dansk undervisning i dag, nemlig lærerens frihed under ansvar over for sin undervisning. KLs ide om »Barnets Bog« giver næppe plads til »den lidt skæve« Peter, som med en IQ på 148 ikke rigtigt passer ind i skolens hverdag, men som måske en skønne dag ender som anerkendt professor. Dét hjælper den aktuelle skole til, KL og undervisningsministeren gør det ikke.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Centralistisk registrering

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS