Brug for sammenhold

Vi står over for den måske mest afgørende overenskomstforhandling nogensinde. Den politiske diskussion har meget handlet om lærernes eventuelle overgang til nye lønformer. Jeg synes, der fra nogles side bliver talt alt for optimistisk om mulighederne i et nyt lønsystem. Hvis man er modstander af et decentraliseret, individualiseret lønsystem, er arbejdsgivernes forslag til ny løn ren kollisionskurs.

Hvordan skal vi kunne sikre en god udvikling af folkeskolen med et lønsystem, der bygger på individuelle vurderinger, allerede i mange tilfælde lagt ud på den enkelte institution og med et arbejdsgiverønske om, at lønnen skal forhandles mellem tillidsrepræsentant og leder? Kommunerne har ikke råd. Der skæres i budgetter. Hvis løndelene ikke aftales som løn, der skal udmøntes, har vi ikke sikkerhed for at få fat i lønsummen.

Et andet stort emne er de massive angreb på lærernes forberedelsestid. Vi kan godt glemme alt om at lede efter en indre logik. Det drejer sig om at få mere arbejde ud af os for de samme penge.

Hvordan forestiller de sig, at vi kan sikre en god udvikling af folkeskolen med et stigende krav til kvalitet, faglighed, individuelle handleplaner med videre med en forberedelsestid, der ikke er reguleret opad i takt med de øgede krav? Der er ikke logik i det, og vi vil ikke acceptere en forringelse af forberedelsestiden.

Vi vil godt se på mulighederne for at tilpasse arbejdstidsaftalen til en skole i forandring, men der jamres meget om, at vores aftale gør det umuligt at drive en moderne skole. Det er noget sludder. Der er masser af muligheder for fleksibel planlægning, der mange steder slet ikke udnyttes.

Ved lærernes overgang til kommunerne fik vi et pænt brev fra Kommunernes Landsforening, der bød os velkommen. Lige siden har vi knoklet for at leve op til de mange nye krav på trods af mistænkeliggørelse af lærernes arbejdsindsats.

På kongressen den 30. september - 1. oktober besluttes Danmarks Lærerforenings krav til overenskomsten. Den bliver ikke nem at forhandle på plads, og der står meget på spil.

Vi får brug for medleven, engagement og sammenhold i medlemsflokken.

Astrid Schjødt Pedersen

medlem af DLF's hovedstyrelse