For et par dage siden dumpede der et særnummer af Folkeskolen ind ad brevsprækken. Det handler ikke om skoleloven eller om manglende ressourcer, men om overenskomsten, som du skal mene noget om senest torsdag den 10. april. Den dag slutter urafstemningen nemlig.
Særnummeret indeholder en gennemgang af det kommunale og amtslige resultat og hovedstyrelsesmedlemmernes vurderinger og anbefalinger. Stemmesedlen sidder midt i bladet.
Hvis du ikke har fået særnummeret, kan din tillidsrepræsentant skaffe dig et eksemplar, og de har også ekstra blade på kredskontoret.
Københavns Lærerforening gennemfører en selvstændig urafstemning, og københavnske medlemmer kan læse om resultatet i KK ('Københavns Kommuneskole'), som udkom den 19. marts, og Grønlands Lærerforening gennemfører en selvstændig afstemning om det grønlandske overenskomstresultat.
-th
Læs side 10
Brug din stemme
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.