Mads Hermansen demonstrerede for et par år siden sit fantastiske overblik, da han karakteriserede en væsentlig del af folkeskolens lærere som værende uduelige og modne til afsked. Mads Hermansen forfægtede da et højere mål, som de nævnte lærere, ifølge samme Hermansen, ikke kunne opfylde.
Nu brillerer Hermansen, som sandelig netop har modtaget den pædagogiske doktorgrad, igen i Folkeskolen med originaliteter. Det handler om Brian, der har slået Solvej, så hun græder.
Lærerens indsats, som vi må formode er typisk set med Mads Hermansens øjne, består i at fortælle Brian, at han har været dum, læreren gør ham til taber, så han ikke kan være 'medproducent af morgendagens kultur i klassen'. Hermansen er en stor og original tænker - jeg kunne ikke drømme om at kalde ham dum.
Mogens Clausen
Øst-Djurs Kredsen
Brian og Solvej
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.