Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Brændstof eller resurse

Marianne Bager
Start debatten
14. september 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksens debatindlæg i Folkeskolen nummer 22.

Folkeskolen nr. 24 2007

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Han skriver: »Det er efterhånden en fortærsket frase, at børnene er vores vigtigste brændstof, men det er ikke desto mindre sandt«.

Den mest almindelige frase - fortærsket eller ej - er, at børnene er vores vigtigste resurse. Resurser er en form for lager af kompetencer, materialer, evner, kræfter, personlige energier, som findes og kan sættes ind, hvor der er behov. Når behovet er opfyldt, kan de anvendes et andet sted. De er ikke brugt op, tværtimod er de formodentlig udbygget og optimeret, idet de oftest anvendes i et dynamisk samspil.

Brændstof derimod er noget, man brænder af for at få et maskineri til at køre, og når det er brændt af, er der ikke mere tilbage. Menneskesyn?

Martin Henriksen fortsætter: »I den sammenhæng kan lærerne beskrives som de mekanikere, der skal få de små poder til at fungere og præstere ...«. Vi taler altså om mennesker. Læring er ikke en mekanisk proces, men et dynamisk samspil mellem mennesker, fag, evner og lærerens engagement, og det sidste er ikke mindst vigtigt. Med mine 25 år på bagen som lærer har jeg aldrig følt mig som en mekaniker, men snarere som en katalysator, formidler og inspirator.

Martin Henriksen skriver længere nede:

»Lærerne efterlyser større agtelse og respekt i befolkningen, og det vil universitetsuddannede lærere muligvis kunne sikre dem«.

Mener Martin Henriksen mon, at kun universitetsuddannede mennesker har krav på respekt?

Hvilken arrogance over for folk, der har taget en uddannelse og gør deres til at udvikle de små poder (ikke »få dem til at fungere«). Menneskesyn? Uddannelsesordfører!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Brændstof eller resurse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS