Den 11. november kunne det bosniske fjernsyn meddele, at undervisningsministeriet har ophævet loven om etnisk opdeling i skolerne, som blev omtalt i et læserbrev i Folkeskolen (nummer 46).
Bag det bosniske undervisningsministeriums beslutning ligger en skov af protester - fra både indland og udland. Ikke blot var delingen nemlig i eklatant modstrid med Dayton-aftalen, men den var også en krænkelse af fundamentale menneskerettigheder.
'Støt Tuzlas Skoler' takker alle medlemmer af DLF, som nåede at reagere. Men af hensyn til en usikker fremtid opfordres alle alligevel til at holde deres krudt tørt!
Jens Otto Madsen
Vagn Rasmussen
Roskilde
Bosnisk lov ophævet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.