Borgerlige ord

Globalisering. Det er godt at sætte høje mål. Og det gør regeringen og Globaliseringsrådet i det udspil, som kom i sidste uge: Uddannelse i verdensklasse. Danmark skal være et førende vidensamfund. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Mindst halvdelen af de unge skal gennemføre en videregående uddannelse. Danmark skal være et førende iværksættersamfund. I folkeskolen skal eleverne være verdens bedste i læsning, verdens bedste i matematik, verdens bedste i naturfag. Og verdens bedste i engelsk! Høje mål. Store ord. Og intet nyt. Det er, hvad regeringen har sagt længe. Pressemeddelelser og rapporter sprøjter hele tiden ud fra Undervisningsministeriet. Der stilles gode, mindre gode og decideret tåbelige forslag. Der kommer hele tiden noget, som kommuner, skoler og lærere skal forholde sig til, diskutere og hente inspiration fra. Fint nok. Men det virker ærlig talt lidt latterligt, at vi skal være verdensmestre. I alt.

Det er rigtigt, at vi skal være gode. Folkeskolen skal hele tiden ambitiøst og målrettet arbejde for at blive bedre på områder, hvor de nye udfordringer ligger. Og dér, hvor der er problemer. Der er alt for mange børn, der ikke bliver dygtige nok til at læse. Naturfagene skal have en vitaminindsprøjtning. Og det er uacceptabelt, at så mange dropper ud af ungdomsuddannelserne.

Men de nødvendige kvalitetsforbedringer vokser ikke ud af centralt fastsatte regler, direktiver og statslig kontrol.

Det brugte borgmester Ejgil W. Rasmussen sin sidste dag som formand for KL til at sige et par borgerlige ord om.

»Jeg er enig i, at skolen kan blive bedre«, skriver han i en kronik i »Danske Kommuner«. »Men«, fortsætter han, »jeg tror ikke på den stigende centralisering af styringen af skolen, som vi er vidne til i disse år. Gang på gang ser vi, at regeringen og Folketinget lægger op til en centralisering af folkeskolen«.

Den centralisering, som ses i forliget om folkeskolen, »giver kommunerne myrekryb«, skriver KL-formanden. For »centrale standarder er blinde og døve over for lokale forskellige vilkår ...« og »centraliseringen er en glidebane, som kan ende med en reel statsliggørelse af folkeskolen«.

»Centrale regler må være den sidste udvej, fordi de altid er forbundet med mange ulemper. Og fordi reglerne ofte bliver til på den måde, at de eneste, man ikke inddrager, er dem, det handler om«.

Skriver altså Ejgil W. Rasmussen. Venstre-mand og partifælle med stats- og undervisningsministeren.

Det er det, lærerne hele tiden forsøger at fortælle Bertel Haarder og forligspartierne. Der er brug for kvalitetsforbedringer i skolen - og for en strategi for Danmarks fremtid i en globaliseret verden. Men det kan kun gennemføres, hvis alle involverede parter går i dialog om, hvordan ændringerne kan føres ud i praksis.

-th