Borgere, medarbejdere, elever og skolen er brikker i embedsværkets magtudøvelse.

Politiken bringer i dagens avis en tankevækkende analyse af, hvordan embedsværket har arbejdet med masterplanen, et billede på hvad der på et højere plan er på færde: http://politiken.dk/politik/ECE1933711/laererne-kaemper-imod-de-moerke-trillinger/

Det er ikke kun et opgør med den danske model, men et direkte overgreb på demokratiet fra embedsværkets side - hvortil jeg medregner Bjarne Corydon med hans særlige status.

Den forestående lockout er således ikke længere alene en arbejdskamp om hvor mange lektioner en lærer skal undervise, men et spørgsmål om hvordan demokratiet skal forvaltes, hvilken magt embedsværket skal tillægges, hvordan vi sammen kan bevare en velfærd under stærkt reducerede økonomiske vilkår og hvilken skole der er mulig under disse nye betingelser.

Den nye skolereform, der koster omkring 8 mia mere end den nuværende folkeskole, er helt urealistisk i en fremtid hvor de økonomiske muligheder bliver færre og færre. Embedsværket og KL er simpelt hen ved at smadre grundlaget for at udvikle en ny og bedre skole.

Når midlerne ikke er der, og der bliver færre og færre af dem i den nærmeste fremtid, så er det som at tisse i bukserne for at holde varmen, at give skolelederne fuld dispositionsret over lærerens tid ud over de lovbestemte undervisningslektioner. Utroligt at skoleledernes formand ikke kan gennemskue det.

Dette betyder imidlertid ikke, at vi måske skal ændre på visse af arbejdstidsreglerne, i krisetider kan man måske også differentiere forberedelsesfaktoren, hvis regeringen samtidig justerer Fælles Mål - men om det overhovedet kan betale sig, herunder hvilke afledte bivirkninger det giver, står for nuværende hen i det uvisse. Men som med Fælles Mål må det være centralt bestemt - alt andet holder ikke.

Vi ser det allerede nu, at nogle skoler har vanskeligt ved at overholde lovens minimumstimetal - hvad kan en skoleleder gøre ved det? Omend skolelederen har ansvaret, så rækker ingen ledelsesbeføjelser til at ændre herpå, omend problemet er langt mere kriminelt, end at reducere en lærers forberedelsestid, eller at skære i støtteressourcer til elever i særlige vanskeligheder.

Lad os komme i en åben og fælles dialog om, hvordan vi sammen udvikler en moderne folkeskole, vel vidende at vi i krisetider ikke vil kunne det hele.

Med den her nye viden og indsigt vil jeg sige tak til Anders Bondo og Co for at de holdt fast - der er ikke andet at gøre end at stå det igennem i troen på, at vi sammen kan skabe noget, der er bedre.

Jeg vil på det varmeste anbefale at holde fast i forslaget om at få internationale eksperter på sidelinjen, alternativt køre 100 km NV for Göteborg og se hvordan elever, lærere, ledere, forvaltning og politikere på Nossebro Skola i Essunga kommune SAMMEN på fire år flyttede en skole fra bundplacering til topplacering med næsten 100% inklusion og uden ekstra ressourcer.

Almindelig sund fornuft kombineret med praksisviden, forskningsviden og professionsviden udgjorde deres fundament, altså stik modsat det projekt embedsdrengene har gang i.