Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Bordopstillingen har betydning for en varieret undervisning

Er hesteskoen, gruppeborde eller enkelte borde den bedste opstilling i klasselokalet, når ét af mine fokuspunkter i undervisningen handler om en varieret undervisning? På vores skole er definitionen af bevægelse, når eleverne kommer op fra stolen – men er der så egentlig plads/rum til en varieret bevægende undervisning?

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
11. november 2018, kl. 23:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Marie/flickr.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

På vores skole er klasselokalerne ret små. Der er ikke meget overskydende plads, når samtlige elever har fået både bord og stol. Alligevel kan jeg mærke, at selve bordopstillingen har betydning for, hvor god jeg er til at få variation/bevægelse implementeret i undervisningen.

Appellerer opstillingen egentlig til, at eleverne kommer op fra stolene og får brugt kroppen og hovedet på samme tid?

Jeg er personligt mest til gruppeborde. Der er plads til at komme rundt blandt alle elever, der kan arbejdes med cooperative learning (som også kan foregå stående), eleverne kan gå rundt til de forskellige borde og lave forskellige opgaver og derudover bruger jeg bordenes opstilling til at differentiere elevernes opgavemængde.

Gruppebordenes potentiale

Hesteskoen giver god plads til at komme op fra stolen, og lave øvelser stående – til gengæld er det mere besværgeligt at komme rundt til den enkelte elev. Mine elever kan også blive sat til opgaver med fokus på bevægelse på forskellige tidspunkter i undervisningen alt efter, hvor langt eleverne er kommet med de stillede opgaver – og derfor er jeg mere afhængig af, at kunne komme rundt til elevernes faste pladser.

Gruppebordene er min favorit, fordi det skaber dynamik i en klasse. Samtidig afspejler opsætningen de systemer, man kommer ud for i sit liv. Studie- samt erhvervslivet i dag sætter alle mennesker i den ramme, at der skal kunne arbejdes på tværs med flere af gangen. Gruppebordet er med sin kompleksitet et fremragende stykke værktøj til at forme kommende samfundsborgere. Den varierede undervisning har de bedste kår her, og vi som lærere har en fleksibel og virkelighedstro ramme at bevæge os ud fra.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bordopstillingen har betydning for en varieret undervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS