'Nu er det børnenes tur' hedder et socialdemokratisk debatoplæg, hvorved samme socialdemokrati altså vedgår, at det har det ikke hidtil været. Og det var det sandt for dyden heller ikke, da den radikal-socialistiske undervisningsminister Ole Vig Jensen fik flertal for sin kollektivistiske udelte ensgørelsesmaskine af en folkeskole. Her gav man pokker i børnene for alene at pleje en dyb veneration for en gammelrevolutionær lighedsideologisk hersen med befolkningen. Men denne udeltheds uddannelsesødelæggende effekt er åbenbart nu så iøjnefaldende, at selv Socialdemokratiet i det forestående opløb til næste valg har behov for at tilkendegive en tom, men retorisk vellydende, interesse for børnene og deres uddannelse. For der er jo også en investeret politisk prestige at hæge om. Derfor gør ikke ét eneste af debatoplæggets 16 enormt omkostningskrævende indsatsområder op med den udelthed, hvis styrke er ensgørelsen. Og derfor er det rent retorisk uvederhæftig socialdemokratisk valgflæsk at tale om skolen, der 'hverken må tabe de svage eller hæmme de stærke'. For netop dette at tabe de svage og hæmme de stærke er udelthedens mest ufravigelige succes. Lærernes faglige kvalifikationer skal styrkes, hedder det. Og så tror man, at folk vil lukke øjnene for, at samme styrkede kvalifikationer skal finde anvendelse i en skole, der er indrettet på at kaste vrag på samme faglige kvalifikationer til fordel for en fagfjendsk tværfagligheds overfladiske uddannelseskarikatur.
Vagn Madsen
viceskoleinspektør
Brønderslev
Børn som valgflæsk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.