Sådan var begrundelsen for pengegaven på een milliard kroner fra A.P. MøllerFonden. Set i forhold til forårets lockout, der signalerede mistillid til lærernes indsats fra KLs´side, incl. det samlede folketing og mere end halvdelen af Danmarks befolkning, så er det overraskende og glædeligt, at en af Danmarks største virksomheder ser kernen i det hele og følger op med handling bag ordene. Det var svært savnet i foråret, hvor man fornemmede, at rigtig mange fandt det i orden, at lærerne alene skulle betale for skolereformen via en kraftig forøget undervisningsopgave, fjernelse af sikkerheden for fornøden forberedelse, omlægning af arbejdstiden ved en lov til en ufleksibel, tvungen fuldtidstilstedeværelse, afskaffelse af metodefriheden, udsigt til fysiske, ikke optimale arbejdsforhold, en spirende professionsselvopfattelse byttet ud med lønmodtagerrollen, hvor skolens ledelse bliver den udfarende kraft som på andre "normale" virksomheder. Samfundet forventer,at skolens leder og lærerne leverer varen : At børn og unge over en bred kam bliver væsentligt dygtigere, fordi vi allerede nu og i fremtiden i langt højere grad skal konkurrere med snart sagt hele verdens ungdom. Derfor står denne flotte donation fra A.P. Møller Fonden i et grelt relief til den måde, resten af samfundet har handlet på : blot at kræve ind, men uden at sætte nok ressourcer af til kravene. Håber, at der fra nu af vil forekomme flere positive tiltag fra alle dele af samfundet for at støtte op om dette indlægs overskrift, ikke kun med ord, men også med handling.
Debat
Børn og unge er Danmarks fremtid
Sådan var begrundelsen for pengegaven
Børn og unge er Danmarks fremtid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.