Bør kost og motion fylde endnu mere i Folkeskolen?

Jeg er en pige på 23 og det er 8 år siden, at jeg gik ud af folkeskolen. Jeg har heldigvis en masse fantastiske minder fra min folkeskole tid og jeg har aldrig været en af de "tykke" børn i klassen. Tværtimod, har jeg altid været en af de tynde, små piger.

Når jeg tænker tilbage på min barndom og mine tidlige teenageår, så var jeg på INGEN måde berettiget omkring, hvad den rette kost for mig var. Jeg har altid fået god mad derhjemme, kun sovs ved særlige lejligheder og slik blev som udgangspunkt holdt til ”fredagsslik.”

Hjemkundskab var uden tvivl et af mine favoritfag og jeg synes det var ærgerligt, at det i min tid, kun strakte sig fra 5-6 klasse (hvis jeg ikke husker meget forkert)Jeg synes at det var et af de sjoveste fag og elskede at komme hjem til mine forældre og lave det farsbrød eller de frikadeller, som vi havde lavet i skolen. At der render så mange overvægtige børn rundt i de små klasser skyldes i højeste grad forældrenes mangel på forståelse for korrekt kost og motion, så at motivere og informere børnene i et sjovt fag som madlavning, er i min optik et genialt tiltag som bør støttes på det kraftigste!Madlavning bør ikke være et fag, som kun hører de små klasser til, for jeg er ikke i tvivl om, at unge fra 7-9 klasse vil kunne få en masse godt ud af, at fortsætte med at lære om sunde og nærende madretter.Da jeg selv ramte ottende klasse og hormoner, drenge, veninder, fester og alt derimellem pludselig fyldte 94% af min hjerne, udviklede jeg også en usikkerhed i min krop, som jeg aldrig før havde oplevet. Jeg fik faktisk en spiseforstyrrelse, som desværre jagtede mig i mange år frem. Min spiseforstyrrelse udsprang i, at jeg frygtede at jeg pludselig ville blive tyk. Jeg vejede kun omkring 45 kilo i min folkeskoletid og nærmede mig på intet tidspunkt overvægt og lå altid under normalvægtig. Jeg havde ingen idé om hvordan jeg behandlede min krop, ved kun at spise et par rosiner og et pølsehorn på en hel dag og jeg tvivler på, at der var særlig mange af mine klassekammerater som vidste mere om kost og sunde vaner, end jeg selv.Jeg synes det er vigtigere end nogensinde, at få informeret, især de helt unge piger, omkring hvordan en sund kost påvirker kroppen på den mest positive måde. Den dag i dag, har jeg stadig mange problemer med min mave, fordi jeg igennem flere år udsatte den for dårlig, uvarieret kost og faktisk næsten ingen mad.

I dag er jeg informeret i en helt anden grad end jeg var i mine sene folkeskole år. Jeg er stadig meget opmærksom på min krop, men har i dag et sundt forhold til mad og kropsideal. Jeg arbejder til dagligt i et selvstændigt firma, hvor jeg 10 timer om dagen har et stillesiddende kontorarbejde og på trods af, at jeg aldrig har været mindre aktiv i min hverdag, så er mine kostvaner, trænings- og motionsvaner i top! Jeg er blevet informeret i en helt anden grad og kom først for et par år siden helt ud af min spiseforstyrrelse.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide om min spiseforstyrrelse ikke havde udviklet sig, hvis jeg var blevet informeret mere omkring korrekt kost og motion. Men min spiseforstyrrelse forlod mig først, da jeg blev oplyst om, at den rette kost og massere af god og sund mad, er den bedste vej til velvære og en sund og slank krop.

I dagens Danmark hvor slanke fotomodeller er at finde på ethvert busskur, sociale medier og i ethvert magasin, kan jeg ikke understrege vigtigheden i, at vi får informeret vores unge om, at sultestrejke og spiseforstyrrelser ikke fører til andet end en dvask, udsultet og usund krop.

Jeg ønsker at vores børn og unge skal være sunde, raske og glade og være 100% tilpas i deres krop, også selvom de ikke ligner fotomodeller, som jeg på ingen måde mener at de skal! Min pointe er blot at jeg tror viden omkring sunde kostvaner og motion kan være en stor hjælp til børn og unge, som er usikker på sig selv.