Blev »gamle« 93’ere glemt

Lønafsnittet i den ny overenskomst er et flot resultat, men er alt så gået, som det skulle?

Er 93-gruppens efterslæb for eksempel blevet løst på en rimelig måde?

I hovedstyrelsens anbefalinger er der ingen tvivl. 93-gruppen har fået en tilfredsstillende løsning.

93-gruppen tildeles fra april 06 2,5 procent oven i den almindelige overenskomstpension, og på et tidspunkt (?) i 2007 indbetales et beløb på mellem 15.000-20.000 kroner på den enkeltes pensionskonto.

Det er overhovedet ikke et godt resultat.

Husk, at hensigten var at udligne pensionsgabet for kolleger, som blev »snydt« i 1993, og det mål er ikke nået.

Ikke engang de, som i 93 var i tyverne, kan nå at optjene, hvad der svarer til en tjenestemandspension i dag, om de så arbejder, til de er 70. De, der var ældre, er selvfølgelig endnu ringere stillet, som eksemplet viser:

To kolleger på 59 år, ansat i 1984, påtænker at gå på pension i 2011, hvor de er 65. Efter 27 år som lærer får den ene 68.947 kroner i pension, den anden 137.013 kroner. Altså dobbelt så meget! (Det første beløb er fundet i min nys tilsendte oversigt fra Lærernes Pension. Det andet beregnet ud fra oplysninger om pensioner på DLFs hjemmeside).

Hvem tror, at den forskel vil blive væsentlig formindsket på grund af overenskomstresultatet? De to nye løntrin vil for tjenestemanden betyde en pensionsstigning på cirka 6.000 kroner. Men jeg tvivler på, at resultatet giver min pension en større stigning. Er lighedshensigten så blevet tilgodeset?

I øvrigt erindrer jeg, at både formand Anders Bondo, Peter Hess-Nielsen og andre i hovedstyrelsen før har udtalt, at der er et problem med »de gamle« 93ere, som ikke vil kunne nå at få fordel af en forhøjet pensionsprocent. Måske burde man have valgt en differentieret fordeling af engangsbeløbet for at kompensere for skævheden. Den problematik har I vist glemt.

Svar

Målet ved overenskomstforhandlingerne var at forbedre 93-gruppens situation i forhold til pensionen. Desværre var det en urealistisk målsætning at udligne det, du kalder pensionsgabet, hvilket jeg også har gjort rede for tidligere.

Individuelle tildelinger i forhold til den enkeltes situation var heller ikke muligt. Derfor var kombinationen af generel forhøjelse af pensionsprocenten og et engangsbeløb den mulighed, vi havde for også at tilgodese de i 93-gruppen, der står lige før pensionering.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF