Blank, frifarvet og dansk skriftsprog

Fagforeninger, der også har sans for kulturelle værdier, er værd at fremhæve. I søndags var jeg sammen med gode venner på LO-Skolen for at nyde arkitekturen og Nordens største private kunstsamling, 1250 værker af nutidskunstnere. Og torsdag aften bød så på et arrangement i LB's Kompagnisalen, der akkurat som Danmarks Lærerforenings kursusejendomme og hovedsæde ægger øjet og tanken med kunst.

Arrangementet handlede om H.C. Andersens drama Mulatten, som blev skrevet i 1840, mens han boede på Hotel du Nord, nu Magasin du Nord, og blev opvartet af blandt andre to sorte tjenere. Danmark var slavehandlernation, og det eksotiske fascinerede og kaldte på refleksioner. Både H.C. Andersen og Henrik Hertz skrev om slaveriet, men henlagde handlingerne til andre kolonier end de danske for ikke at komme i karambolage med kongen og øvrigheden.

Henrik Hertz udgav en novelle med titlen De frifarvede. Begrebet refererede til de børn, der kom ud af de blankes intime samkvem med de sorte, altså mulatterne, som blev fri af slaveri på grund af deres herkomst. De blanke var de hvide, og blanke er en afledning af det franske blanc - hvid, jvf. negré - sort.

Fascinationen førte til mange handlinger, som i dag forekommer aldeles aparte og upassende. Læs fx Jesper Wung-Sungs Lynkineser og En anden gren om udstillingen af hans kinesiske oldefar i Tivoli, hvor han og andre udstillede kinesere blev fodret med hunde og katte. Læs fx Palle Petersens Pok grønlænder, der blev sendt ned til Syddanmark for at blive fremvist som reklame for Hans Egedes missionsarbejde. Og læs Rikke Andreassen & Anne Folke Henningsen: Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli.

Blandt de omtalte i sidstnævnte bog er Victor Cornelins (egentlig Cornelius, men håndskriften var åbenart ikke altid lettydelig, så u-et blev til -n). Han var slavesøn fra Sankt Croix og blev som 7 årig sammen med sin 4 årige søster sendt som udstillingsgenstande til Danmark. Man havde ikke tænkt på, hvad der skulle ske efter udstillingen, så de kom på Det kongelige Vajsenhus, og Victor kom senere på Jonstrup Seminarium og blev lærer og viceinspektør i Nakskov, hvor han blandt andet blev leder af musikskolen og oprettede Det hvide Kor af sygeplejersker.

En af de elever, som traf ham der, var skuespiller Christian Steffensen, som ved arrangementet i Kompagnisalen læste op af Mulatten og af De frifarvede. Men man måtte lukke øjnene for at kunne lytte, for han lignede en af vildmændene i det danske våbenskjold; han spiller nemlig i disse dage Christian den Anden i Såret løve, et reformationsskuespil af Sten Kaalø.*

Stykket fortæller om den detroniserede Christian den Anden, som sidder livstidsfanget på Kalundborg Slot, og som efter sin afsættelse konverterede til protestantismen. Han får besøg af Sjællands biskop Peter Palladius, der vil overrække han et eksemplar af den første danske oversættelse af Bibelen; den oversættelse som har været en grundpille i udviklingen af det danske skriftsprog.

Uden den bibeloversættelse havde H.C. Andersen måske ikke haft et nuanceret skriftsprog til sin rådighed - og på den måde kom sære hændelser til at hænge sammen.

*Såret løve kan ses fra 25.- 31.10. i Sankt Petri Kirke, København K