Bibehold afgangsprøverne i foråret

Lige nu diskuteres der på livet løs, om forårets afgangsprøver i grundskolen skal aflyses, pga. hjemmeundervisning under corona pandemien.

Jeg oplever at de politiske argumenter, er baseret på en lille del af en stor helhed, og i den perfekte verden, er den logik sikkert ok.

I min virkelighed, som lærer i udskolingen, har jeg dog brug for at komme med et input til debatten, jeg kan med det samme afsløre at, jeg er fortaler for, at vi afholder en tæt på normal afgangsprøve for 9. og 10. kl.

Vi har allerede erfaringer for at aflyse prøverne, under nedlukningen i foråret. Jeg havde selv en 10. kl., og efterfølgende har jeg med flere kolleger talt om, hvad vi fik ved at forlænge undervisningen, og hvad eleverne mistede ved ikke at gennemføre prøverne.

Hvad var meningen med at forlænge undervisningen, frem til sommerferien ? Meningen var vel, at vi skulle indhente det der gik tabt, specielt det der gik tabt, inden vi lærte at undervise online. Undersøgelser peger også på, at elevernes læring er mindre, når de undervises online. Alt i alt var der sådan set fornuft i at prioritere mere læring, frem for måling, men var det nu også tilfældet ?.

Hvad skete der i foråret ? – Umiddelbart var der stor lettelse og glæde hos mange elever, over at de ikke skulle sidde og knokle for at læse op til eksamen. Det gik dog også hurtigt op for dem, at de lige var ramlet ind i et forsømt forår. Godt nok var alle prøver aflyst, men det var sidste skoledag også, og læse-”ferien”, og de gik nu gå i skole helt frem til sommerferien, uden at mærke det specielle, som en afslutning og fejring på 10 års skolegang, burde være. Jeg og mine kolleger oplevede en dalende motivation, og en generel skoletræthed, som voksede hen mod sommerferien. De skulle have haft deres frihed i juni, på godt og ondt. Opgaver og undervisning, blev mødt med en langt større ligegyldighed, end tidligere oplevet.

Pludselig begyndte flere og flere elever, at udtrykke bekymring for, at de nu ikke havde prøvet at gå til prøve, og det gjorde dem usikre på hvordan de ville reagere, når det pludselig gjaldt, på en ungdomsuddannelse. Alt i alt var foråret uforløst, og jeg står tilbage med en følelse af, at alle havde vundet mere, ved at der var lavet en form for prøve.

Hvad gør vi så nu ? – Jeg mener vi bør gennemfører prøverne, vi sørger for at samtlige elever får lov at prøve at gå til en prøve, i nogle rammer hvor lærere og andet skolepersonale, kan støtte dem, opmuntre dem, og hjælpe dem med at opbygge nogle gode strategier, som kan hjælpe eleverne gennem prøveperioden bedst muligt.

Almindelig nervøsitet, eller ligefrem eksamensangst er noget vi møder hvert år, men også noget vi tager hånd om. Noget vi nogle gange fortæller censor så han/hun er med til at gøre det til en omsorgsfuld fin oplevelse for den enkelte elev. En oplevelse der vil lagrer sig som en god erfaring, der kan bygges videre på.

Når de så støder på den næste prøve på ungdomsuddannelsen, så har de erfaringer med sig, der kan bruges til at bygge videre på erfaringsstrategier.

Måske reducere vi pensum i hvert fag, eller også accepterer vi alle, at karaktererne måske (måske ikke), kommer til at ligge lidt under det vi havde håbet på. Eleverne skal have deres forsømte forår tilbage, også selvom deres første indskydelse måtte være, at de hellere vil slippe for prøver, men så vil de, ligesom sidste års elever, stå med en flad og tom fornemmelse af, at 10 års arbejde, ikke blev anerkendt, som traditinen foreskriver.

Jesper Stig Pedersen