Jeg vil dvæle lidt ved begrebet ’Det 21. århundreds kompentencer’. Begrebet er endnu lidt diffust, men alle er enige om, at det handler om udruste eleverne til at kunne begå sig i det samfund, de efter skolen skal deltage i.
Jeg stødte første gang på begrebet, da jeg i august blev spurgt om jeg ville deltage i Toolcamp og lave det som et etwinning projekt. Toolcamp - fandt jeg ud af - er et landsdækkende projekt, hvor elever udfordres i netop det 21 århundredes kompetencer. Jeg måtte nærmere ind på hvad disse kompetencer refererede til og fandt frem til Josefines Jack Eibys 4 K’er: http://edu21.dk/hvad-er-det-21-arhundredes-kompetencer/
1.Kreativitet
-at skabe og innovere, være iderig, opfindsom, lære af erfaringer, udvise originalitet
2.Kollaboration
-at samarbejde, deltage ligeværdigt i processer, have ansvarlighed, være åben
3.Kritisk tænkning
-at forholde sig til verden, være problemløsende, analysere, evaluere, stille opklarende spørgsmål
4.Kommunikation
-lytte, udtrykke ideer, bruge forskellige platforme, bruge forskellige udtryk.
Og hvor står så tyskfaget?
Det er jo oplagt ar arbejde med eleverne i projekter med børn fra andre lande og lade dem bruge tysk som kommunikationssproget. Lad dem bruge sproget for at lære sproget - som også Flemming Nygaard udtrykker det i sit blogindlæg. Jeg kunne nemt forestille mig at lade eleverne lave projekter, de selv er med til at udvikle og selv har ansvarlighed overfor sammen med udenlandske børn – og som prikken over i’et lade kommunikationssproget være tysk..
Det er fint med venskabsklasser i tyskundervisningen, hvor elever beskriver sig selv og deres kulturer, men det vil være virkeligt 'fedt' at kunne få eleverne derhen, hvor de laver rigtige projekter sammen, hvor de oplever de kan bruge deres sprog til at skabe fælles løsninger og hvor kommunikationen bliver midlet og ikke målet. Den dimension har tyskfaget så meget brug for. Den findes i det ægte møde mellem eleverne på tværs, men kan også fremmes gennem internationalt samarbejde over computeren – så lad os udfordre de muligheder teknologien giver og udfordre eleverne kreativt kommunikativt.
Dette er så også en mulighed for tyskfaget for at koble sig på andre fag og virkelig blive tværfaglig og dermed også hente projekttimer. Det kunne netop understøtte en forståelse hos både elever, forældre og kollegaer for, at tysk ikke kun er et nødvendigt onde, men virkelig et meget vigtigt kommunikationsfag, som netop kan højne faglige projekter. Projektet kunne jo nemt handle om alt fra mad, idræt, billedkunst, naturfag, matematik – jeg kunne nævne hele fagrækken.
På Nordic Bett torsdag eftermiddag var temaet netop Det 21 århundredes kompetencer
Ny undersøgelse viser, at nordiske skoler har gode forudsætninger for at bruge it til at understøtte det 21. århundredes kompetencer hos eleverne. Camilla Mehlsen beskriver professor Ole Sejer Iversens oplæg og slutter med konklusionen, at de nordiske skoler allerede arbejder med Det 21. århundredes kompetencer, men vi skal styrke fokus på de 4 K’er og styrke den del af undervisningen, hvor eleverne er producenter.
Nordic Bett eftermiddagen have desuden elever med, der fortalte om deres projekter. Her var ikke tale om samarbejder med andre klasser i eTwinning-regi, men sjældent har jeg dog set elever står overfor 300 voksne deltagere på en kongres med så stor selvtillid og overskud og stolthed og vise og fortælle om deres projekter på et fremmedsprog. Lad os få dem med ind i tysk og eTwinning også!
Nordic Bett: http://www.emu.dk/modul/det-21-%C3%A5rhundrede-kr%C3%A6ver-teknologiforst%C3%A5else
I øvrigt er også Det 21. århundredes kompetencer på dagsordenen på Danmarks Læringsfestival i år. Herunder både oplag af Ole Sejer Iversens og også finalen på årets Toolcamp, hvor elever dyster i de 4 K’er om at blive årets vinder.
Toolcamp: http://deninnovativeelev.dk/om-os.html
Læringsfestival:http://stil.dk/Aktuelt/~/STIL/Content/News/2015/Sep/150925-Det-21-aarhundredes-kompetencer-paa-Danmarks-Laeringsfestival
Rettet direkte mod tyskfaget er der på fredag d. 29. januar konfererence om Digital dannelse i Tysk på tvæs af uddannelsessystemet fra grundskole over ungdomsuddanelserne til de videregående uddannelser. Mon ikke man kan nå at komme med? http://www.emu.dk/nyhed/konference-om-digital-dannelse-i-tysk
Bett er også for tysklærere?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.