Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Betroet/mistroet tid

Torsten Serritzlew
Start debatten
27. maj 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi kan dele lærerens arbejde op i to: Den betroede tid på 400 timer, og resten af arbejdstiden er så den mistroede tid! Betroet tid er en dårlig betegnelse. Man kunne kalde den for egen tid.

Folkeskolen nr. 21 1999

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er mig uforståeligt, at Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening ikke har kunnet komme frem til et kompromis. Der er ingen tvivl om, at når overenskomsten blev stemt ned, skyldes det lærernes manglende tro på, at kommunerne har evne/vilje til at give lærerne gode arbejdsforhold ved lokale forhandlinger.

For mig er det helt oplagt, at det, der skal forhandles, er at give lærerne mere betroet/egen tid, og den må så tages af en del af den mistroede/øvrige tid, og her springer puljen på 125 timer til hver lærer i gennemsnit i øjnene.

Udgangspunktet for forhandlingerne er altså 400 timer betroet og 50 timer til skoleudvikling med mere. De resterende 75 timer skal så ved forhandling fordeles til betroet tid og skoleudvikling for den enkelte lærer, og restpuljen er så til fælles skoleudvikling. For eksempel kunne modellen se således ud: 450 timer betroet tid, 60 timer til den enkelte lærers skoleudvikling med mere og de resterende 15 timer til fællespuljen. Ved forhandling må Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening kunne blive enige om nogle tal, og denne model er omkostningsfri. Det er blot et spørgsmål om arbejdets fordeling.

Hvordan kan Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening dog tro, at når de ikke centralt kan blive enige om fordelingen af betroet/egen og mistroet/øvrig tid, at man så kan klare det decentralt ude i kommunerne. Her vil en 'aftale' blive lavet på kommunernes præmisser.

Torsten Serritzlew

Rønde

Svar

I mæglingsforslaget er begrebet 'betroet tid' blevet ændret til 'individuel tid', og den samlede individuelle tid er blevet hævet en smule. Mæglingsforslaget giver samtidig mulighed for at omfordele en del af tiden til udvikling og samarbejde til mere individuel tid til de lærere, der underviser mest. En sådan omfordeling sker ved en aftale på den enkelte skole. Hvis ikke man lokalt kan blive enige, er der indføjet en tilbagefaldsregel med fastlagte retningslinjer for en automatisk forøgelse af den individuelle tid til lærere med flest undervisningstimer.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Betroet/mistroet tid

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS