Besøg i Reggio Emilia.

Denne artikel er blevet til på baggrund af, at talehørelærerneiLyngbyTaarbækkommune har været på institutionsbesøg iItalien i oktober 2011, hvor de bl.a. har besøgt to børnehaveskolerog en skole i provinsen Reggio Emilia. Besøget havde fokus påskriftsprogsudviklingen i børnehaveskolerne og artiklen vil isærbeskæftige sig med besøget i børnehaveskolerne, som både varmeget inspirerende og meget tankevækkende.Skrevet i samarbejde med talehøregruppenafKaj Floman, Lene Almose Hauberg, Dorte Schlør og Jytte SchmidtProvinsen Reggio Emilia har ca. 460000 indbyggere og ligger i regionenEmiliaRomagna.Hele regionen har omkring 4 mio. indbyggere.Italien er opdelt i 20 regioner, som igen er opdelt i provinser. Hverprovins rummer et antal kommuner. Talehørelærernebesøgte institutioneri tre af Reggio Emilias 4 -5 kommuner nemlig Reggio Emilia,Rubiera og Castellarano.I Italien skal alle være i et uddannelsesforløb fra 6 til 18 år: Grundskolenfor 611årige,mellemskolen for 11 -14årige,derefter er derforskellige mulige ungdomsuddannelser.Børn mellem 3 og 6 år får tilbud om at gå i børnehaveskole (scuolamaterna).Næsten alle forældre tager imod dette tilbud. Børnehaveskolen tagerudgangspunkt i den vejledende læseplan, som beskriver seks områderinspireret af Gardner:1. Krop og bevægelse2. Sprog3. Logik/matematik4. Tid og natur5. Kunstnerisk udtryk/musik/billede6. En selv og de andreHele skoleforløbet er gratis (også børnehaveskolen). Dog skal der betalesfor skolebespisning og for transport, hvis man benytter skolebus.Overgangen fra børnehaveskole til skole er nøje planlagt. Fx er detalmindeligt, at lærerne fra skolen er nede i børnehaveskolen og undervisede kommende skolebørn. Når børnehavebørnene begynder i1. klasse, følger lærerne fra børnehaveskolen børnene i den første tid iskolen. Inden skolestart bliver alle forældre og børn spurgt om, hvilkeforventninger de har til skolen, og børnene medbringer "kufferter"med ting fra børnehaveskolen, som de bruger den første tid i skolen.I Italien findes der ingen specialinstitutioner, skolereller grupper.Alle børn er inkluderet i ”almensystemet”. Handicappede børn bliverefter særlige principper vurderet, certificeret og inkluderet i en giveninstitution/skole med fornøden støtte. Forskelligheden bliver en styrkeog normalitetsbegrebet svækkes. Der foretages en revurdering påhvert "certifikatbarn" to gange årligt, hvor støttelæreren, talehørelæreren,forældrene og en neuropædiater laver en fremadrettet plan.De første indtryk, der møder en ved besøg i de to børnehaveskoler, erro, fordybelse, æstetik og dokumentation. Begge børnehaveskolerne erpå over 100 børn. Der er helt roligt. Alle børn er i gang med at udfor1ske, undersøge, afprøve, eksperimentere, producere etc. De voksne errundt om børnene – hjælper samt kommermed ideer, guider etc. Ien af børnehaveskolerne træder man ind i en æstetisk smukindgangshal med børneproducerede "uroer" af genbrugsmaterialerhængende fra loftet. I de forskellige lokaler dokumenterer væggenebørnehavehverdagen i form af børnetegninger, fotografier, fortællingeretc.Hverdagen i børnehaveskolerneBegge børnehaveskoler har navne, der appellerer til uopdyrkede sider,Fantasiens Have og Det Azurblå Træ. Børnehaveskolerne vægterværdien i opdragelse, børns erfaringer, etc. De sætter børnenesudvikling i fokus gennem deres relationer med voksne, og de skabermuligheder for at børnene får erfaringer. Man vægter at skabe etmiljø, hvor teorier og en nuanceret praksis bliver bøjet mod hinandeni et pædagogisk forløb, hvor alle børnene yder deres bidrag. Den praktiskepædagogik tager udgangspunkt i Gardner, Buner og Vygotsky.Børns potentialer skal vækkes/findes via forskellige veje med forskelligevirkemidler (Gardners intelligenser bl.a.). Børnene får erfaringerved at få vakt deres nysgerrighed, ved at opstille problemer de skal løse,ved at reflektere over dem og ved at samarbejde. Temaerne/emnernesom børnene beskæftiger sig med findes enten ved, at børneneforeslår dem, eller at læreren foreslår dem. Temaerne udfolder sig idialog mellem børn og voksne, hvor de sammen forholder sig nysgerrigeog udforskende til emnet. Et tema kan vare et år, eller lige så langtid børnene er interesserede i og kan udforske emnet. I bekendtgørelsenfor læseplaner understreges vigtigheden af og respekten forden lærende persons særpræg og individuelle udviklingsforløb.Aktiviteterne foregår i smågrupper. Mens en gruppe arbejder med enlærer laver resten af "stue"gruppen mere selvstyrende aktiviteter meden anden lærer. Børnene følger egne interesser og de arbejder i værkstedsmiljøermed materialer, der er med til at stimulere tænkningen. Igruppeaktiviteterne lærer børnene forskellige værdier: samarbejde, respektfor andre, solidaritet, hjælpsomhed samt at få en kritiskholdning. Efter hvert længerevarende projekt evaluerer børnehaveskolelærerenforløbet med hvert enkelt barn, for at finde dets aktuelleudviklingstrin og sammen planlægge fremtidige tiltag.Børnehaveskoledagen indledes med en samling, hvor man førerkalender over hvem, der er til stede, og man taler om dagens program.Alle klasser/grupper er aldersopdelt og kalenderne er tilpasset børnenesudvikling. Fx bliver de 5 -6årige præsenteret for en månedskalender,hvorimod de 3 -4årige får fremlagt en uge ad gangen. Børnenelaver på skift dagens billede med tekst. Billederne samles ved månedensslutning til en bog, så man kan huske samt få et indtryk af,hvad der sket i i fx april måned.Som før nævnt kan man se hele børnehaveskolehverdagen dokumenteretoveralt. Der er plancher på vægge, tidligere temaer samlet i bøger,udstillinger i montrer etc.Hele det pædagogiske personale (lærerne) i børnehaveskolerne har en5 åriguddannelse. De beskæftiger sig udelukkende med pædagogikog læring. Der er ansat folk til det praktiske så som oprydning,rengøring og madlavning, etc. Børnehaveskolelærerne bliver ofte sendtpå kursus, for at tilegne sig ny viden således at de er ajourført på alleområder. Børnehaveskolelærerne er meget entusiastiske og anvendermegen tid på forberedelse, dokumentation samt at være i dialog medforældrene på forskellig vis.2 Børnehaveskolernes åbningstid er fra 7.30 til 16.00. Hvis forældrenehar yderligere behov kan de tilkøbe sig 2,5 times ekstra tid med uuddannetpersonale. Mellem kl. 10.00 og 12.15 er der to lærere i grupperne,resten af tiden er der en. Gruppernes størrelse varierer mellem20 -28børn. Størrelsen af gruppen afhænger af, om de har inkluderetet handicappet barn.Børnehaveskolernes miljøBegge børnehaveskoler har et stort bebygget areal med store lyselokaler. I den ene børnehaveskole ses der også et stort udendørsareal,der er indrettet som "sansehave".Alle steder i Børnehaveskolerne er der indrettet forskelligemiljøer/værksteder i børnehøjde. De voksne er nærværende – processenindenfor de bestemte områder synes vigtigere end produktet.Man ser ikke meget traditionelt legetøj. Derimod er der en utroligmaterialerighed.Mange af de materialer sombliver brugt er genbrugsmaterialersom plasticflasker, elektrikerrør,knapper og glas i forskelligefarver, materialer franaturen som træ og sten. Derer stofrester, mosaikbrikker,papir og karton etc.Materialerne er mangfoldige ogmeget forskelligartede og inspirerertil fantasi, sansning ogrefleksion. Materialerne er synligeog appellerer til kreativ anvendelse,og de opbevares igennemsigtige kasser, hvor deer let tilgængelige i forbindelsemed lokalernes forskelligeværkstedskroge.Lokalerne er indrettede med mange kroge fx: Skrivehjørne, hvor der eren lille kasse med alle børnenes navne, en lille kasse med alle bogstaverne,forskellige skriveremedier og computer. Maleværksted medfarve, maling, farvekort med omviklet garn i forskellige farveskalaer,farveprøver i alle farver, billeder af naturens farver. Naturværkstedmed materialer fra naturen, bøger fra naturen og udstoppede dyr.Teaterhjørne med udklædningstøj og dukketeater. Engelskhjørne medbløde hynder og puder, fjernsyn, dvd, stor bog med italienske ogengelske ord. Læsekrog med puder og mange bøger. Lyskasser sombestår af store kasser på ben med plexiglas og lysstofrør indeni.Sandbord som består af en stor kasse på ben fyldt med sand.Derudover er der også andre kroge, hvor man kan udfordre andresider (kunst, tal, konstruktioner etc.).Børnehaveskolerne er indrettet til at det, man bygger, udvikler,udforsker og producerer kan blive stående. Man kan fortsætte med sitprojekt til man er færdig med det.Det skriftsproglige i børnehaveskolerneNår et barn begynder i børnehaveskole, har det allerede i sin familiegjort sig mange erfaringer med skriftsproget i adskillige sammenhænge.Det bliver børnehaveskolens opgave at hjælpe barnet med attydeliggøre den viden, der knytter sig til dets erfaringer med skriftsproget.Arbejdet med skriftsproget i børnehaveskolerne tager udgangspunkt iGardners intelligens om sprog. Skriftsproget ses som en af de mangekoder som børnene kommer til at lære. Tegn repræsenterer navnet pået eller andet fx børnenes egne navne. Man kigger på de enkelte tegn inavnene. Børnene bliver nysgerrige og lærer andre ord. Børnene fåren forståelse af hvorfor man skriver. Det er ikke børnehaveskolensopgave at lære børnene at skrive, men at lære dem hvorfor manskriver. I treårsalderen er sproget genstand for udforskning og nogetman går på opdagelse i, man kan fx genkende logoer. I 4 -5årsalderen begynder børn at spørge, hvordan ord skrives.I relation til den teoretiske forståelse af hvordan skriftsproget udviklersig tilrettelægges forskellige aktiviteter til at understøtte denne. Pædagogerne arbejder med at foregribe samt søge efter betydningen afskriftsproget. De giver muligheder for skriveaktiviteter og de sammenlignerde spontane skriftlige produktioner. De arbejder med tekstforståelse,tekstproduktion og opbygning af historier. Og de beskæftigersig med den første læsning.Den føromtalte indretning af børnehaveskolerneunderstøtter i høj grad ogsåden skriftsproglige udvikling og gørat den bliver en naturlig del af børnehavedage.Alle børn har deres egen postkasse,hvorigennem de opfordres til at kommunikeremed hinanden.Hvert barn i børnehaveskolen, har deresegen tegneogskrivemappe. Mappernefølger barnet gennem børnhaveskoleforløbetog er med til at dokumenterederes skriftsproglige udvikling.Det skriftsproglige element er en naturlig del af alt, hvad de foretagersig. Når de fx arbejder med emner/projekter indgår skriftsprogligeaktiviteter som en naturlig del, og de voksne dokumenterer forløbetundervejs med fotos, børnenes billeder og ytringer, som hænges op ibørnenes lokale.I erkendelse af at små børn både reflekterer og kommunikerer,understøtter de i Reggio Emilia denne udvikling med stor respekt forbørnene og deres barndom. Dette medfører at børnene har enveludviklet sproglig bevidsthed og er meget langt i deres læseudvikling,når de begynder i skolen.Afsluttende bemærkningerTuren til Reggio Emilia har været meget inspirerende for hele talehørelærergruppenog afstedkommet mange diskussioner. Alle er enigeom, at det har været en udbytterig tur, hvor man har fået ideer tiltalehørelærernesvidere arbejde.Italien har en anden kultur og andre traditioner end Danmark,hvorfor man heller ikke umiddelbart kan overføre systemet fra italienskebørnehaveskoler til danske børnehaver. Det er vigtigt, at man ikkelaver nye tiltag på bekostning af barnet, men derimod med respekt forbarnet og hele dets udvikling.Set i lyset af LyngbyTaarbæksinklusionspolitik, vil det måske væremuligt at drage nytte af de italienske institutioners erfaringer, som dehar opbygget gennem mange år.Bemærkelsesværdigt er det, at der i børnehaveskolerne ikke bliverskældt ud, og at der tilsyneladende ikke forekommer urolige børn.Man kan kun gisne om, hvorfor der er denne forskel i relation tilmange danske børnehaver og gætte på, at det skyldes de ansvarligevoksnes nærvær og forståelse af de enkeltes børns udvikling, samtstrukturen og rammerne der er sat for børnene. Børnene ved, hvad deskal. Der er en plan og et mål, og børnenes ideer og udsagn blivertaget alvorligt.Skriftsprogligheden i børnehaveskolerne og dens betydning for læseudviklingen,er en del af det, talehørelærergruppentog til ReggioEmilia for at undersøge. Det er tydeligt at måden, hvorpå der bliverarbejdet med skriftsproget i børnehaveskolerne, udvikler børnenesskriftsprog enormt, således at de er så læseparate, at deres læseudvikling,når de begynder i skolen, kan vurderes ud fra en orddiktat aflydrette ord.Besøget i Reggio har været springbræt for mange ideer i relation tilbørns skriftsproglige udvikling, og der vil forhåbentligt være grobundfor at kunne implementere nogle at disse i daginstitutionerne iLyngbyTaarbækKommune.