Berettiget kritik

Bergthóra S. Kristjansdóttir kritiserer mig i »Bagsmækken« i Folkeskolen nummer 4 for at have plæderet for den såkaldte Albertslund-model som løsningen på problemet med tosprogede elevers ringe integration i skolen. Kritikken er berettiget. Min artikel i nummer 49/2004 blev skrevet inden offentliggørelse af den undersøgelse, som hun omtaler i sin kommentar. Undersøgelsen viser, at spredningen af de tosprogede elever ikke giver den ønskede effekt. Undersøgelsen har naturligvis fået mig til at revidere min holdning.

At forhindre en gruppe børn i at gå i skole i deres nærmiljø sammen med nabolagets børn er et meget vidtgående indgreb. Det skal man kun foretage, hvis man opnår betydningsfulde resultater ved at gøre det. Og det gør man åbenbart ikke.

Hun beskylder mig for, at min tilslutning til Albertslund-modellen skulle udspringe af et ønske om at ville tilgodese etniske danskeres forestilling om en monokulturel og etsproget folkeskole. Det er naturligvis ikke tilfældet. Jeg udtalte mig i efteråret til fordel for modellen, fordi vi ved, at elevers præstationer i skolen i høj grad bliver påvirket af deres klassekammerater. Derfor var det en rimelig antagelse, at tosprogede elever, der som gennemsnit præsterer lavere end etnisk danske elever, ville blive »trukket op« af at gå i klasser med mange etnisk danske elever frem for at gå i klasser domineret af tosprogede. Denne antagelse holder åbenbart ikke stik, og det må vi naturligvis tage til efterretning.