Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Bekæmpelse af synspunkter

Holger Henriksen
Start debatten
23. januar 1997, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Svend E. Pedersen, rektor for Statens pædagogiske forsøgscenter og formand for Folkeskolerådet, vil ikke nogen debat, skriver han; men i en replik bebrejder han mig, at jeg angriber hans person. Det er en misforståelse, jeg er slet ikke interesseret i Pedersens person. Jeg vil derimod bekæmpe hans synspunkter, som blandt andet går på, at læreren skal ud på sidelinien, og ikke sidde på katederet og forhindre elevernes læring (udtalt i en radioudsendelse og her citeret efter hukommelsen). Pedersen er desuden rektor for den institution, der markedsfører et evalueringssystem, som vurderer børns karaktertræk og personlige udvikling. Er det dette autoritære overgreb, læreren skal administrere ude fra sidelinien?

Folkeskolen nr. 04 1997

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

Citatet fra Fonsmarks bog lyder i al sin afslørende retorik således:

'Fremtidens lærer skal ikke være en teknokratisk nikkedukke, der gemmer sig bag et panser af faglighed. Væk med den objektive og principielt holdningsløse lærer, der ikke står ved, at han stemmer på Venstre, er tilhænger af atomkraft, imod Nato og i øvrigt mener, at Tvind skal bestå . . . ind med hende, der fortæller eleverne, at hun stemmer på Enhedslisten, er imod EU, smed brosten mod betjentene den 18. maj på Nørrebro, og som tør fortælle hvorfor. Og ind med de elever, der tør fortælle hende, at hun er et kvaj'. (Fonsmark: Kampen mod kundskaber, side 132. Således refereres Pedersens syn på fremtidens lærer og på undervisning i en kronik i Berlingske Tidende 26. maj 1996). Med fuld ret skriver Fonsmark, at her er skolen reduceret til Højlunds Forsamlingshus.

Skal man forstå Pedersens replik således, at han tager afstand fra det vrøvl, han citeres for? Det synes jeg, folkeskolens lærere har ret til at få oplyst. Pedersen sidder jo tæt ved den politiske magt, der i de sidste fire år har styret folkeskolens udvikling gennem kurser, kontraktforskning, indsatsområder og evalueringer, cirkulærer og bevillinger. Andre – en anden? – må have ansvaret, hvis det ikke er formanden for Folkeskolerådet.

Holger Henriksen

Haderslev

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bekæmpelse af synspunkter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS