Der er behov for et kursskifte i Danmarks Lærerforenings politik og en ny og skarpere hovedstyrelse, som er i bedre overensstemmelse med medlemmerne.
I december er der valg til hovedstyrelsen.
Denne gang opstiller to kandidater fra Ballerup Lærerforenings kredsstyrelse, formand Jon Kowalczyk og næstformand Peter Hess.
Kredsstyrelsen ser det som et positivt udtryk for det store engagement i lærerarbejdet og den store interesse for at forbedre lærernes vilkår, de begge har udvist i al den tid, de har været lærere. Det har vi i mange år nydt godt af i Ballerup.
Nu har de begge valgt at søge nye udfordringer til gavn for alle Danmarks Lærerforenings medlemmer.
En enig kredsstyrelse anbefaler at stemme på Jon eller Peter ved det forestående hovedstyrelsesvalg.
Vi ved, at de, hver på sin måde, vil arbejde med grundlag i de holdninger, der er stort flertal for i Ballerup Lærerforening.
Kredsstyrelsen
Ballerup Lærerforening
Behov for kursskifte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.