Bedre hjælp til tosprogede

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) anfører i en ny analyse af Pisa-København, at lærerne generelt stiller for små krav til tosprogede elever (Folkeskolen nummer 33).

Danmarks mest citerede skolepolitiker, professor Egelund, var hurtigt ude med bombastiske udtalelser om tvangsspredning, og at lærerne skal droppe synd for-mentaliteten. På grund af professorens manglende videnskabelige tilgang har jeg så påtaget mig at analysere analysen.

Lærernes lavere faglige forventninger dokumenteres gennem elevers og skolelederes spørgeskemabesvarelser. Det ville være relevant at afdække, hvad lærerne selv forventer, i stedet for udelukkende at se det gennem andres øjne.

Tre elevudsagn peger på lavere forventninger og én på højere. Det giver slør i argumentationen. Man kan også spørge, om der kunne være kulturelle forskelle i elevernes besvarelse af spørgsmålene. Det er relevant, da de tosprogede elever ifølge undersøgelsen i umiddelbar modstrid med de lave forventningskrav synes at bruge længere tid på hjemmearbejdet og lægge vægt på at aflevere til tiden. Forskelle i skolelederes vurdering af lærerne går ikke på et- og tosprogede, men på skoler med mange eller få af dem. Kan forskellen skyldes, at skolelederes fokus på problemet afhænger af elevernes dygtighed?

I Undervisningsministeriets evaluering af dansk som andetsprog peges der på, at efteruddannelse inden for undervisningen af tosprogede elever er med til at højne lærernes faglige forventninger til eleverne. Med andre ord: Har lærerne redskaberne til at forbedre de tosprogede elevers præstationer, slår man sig ikke længere til tåls med, at de har en slags handicap, som der ikke er så meget at gøre ved.

København yder en massiv indsats på området. Den skal forstærkes.