Bæredygtighed og streetart

En rundspørge blandt mine elever viser, at mange ikke aner hvor deres tøj kommer fra. Hvor det er produceret. Hvem der har produceret det. De ved ikke hvad det lille mærke bag i t-shirten betyder. Det er en af grundene til, at det er super vigtigt, at vi lærer eleverne at blive bevidste forbrugere. For vi skal lære vores børn at passe på vores jord. Så simpelt er det.

Forløbet varede en uge, hvor tekstil designer Mia Med Mere deltog som ekstern underviser. Mia kan virkelig mange ting med stof, og har et helt særligt bæredygtigt mindset, som vi havde meget gavn af.

Forløbet er teoretisk funderet. Det vil sige, at det primære mål var, at gøre eleverne til mere miljøbevidste forbrugere, ved at lære dem om bl.a produktionen af tøj i forskellige lande. Den håndværksmæssige del var sekundær, men der sneg sig alligevel lidt teknikker ind.

Vi underviste i bæredygtighed i teori, hvor vi brugte siden: vugge til vugge og hvor Mia viste videoer og fortalte om hendes virke som designer. Vi lærte om plastik, plastik-øer, genbrug og bæredygtige designs.

Vi undersøgte vores tøj og lavede en liste over produktionslande. På hjemmesiden børnearbejde undersøgte vi de forskellige lande og lavede opgaver dertil. Hvad er børnearbejde? Hvorfor i alverden findes det? Dét og mange andre spørgsmål fik vi svar på.
Vi var på stranden, hvor vi samlede affald, som vi dagen efter brugte til at lave personlige trådmennesker af. Mennesker der skulle vise elevernes personlighed - en ståltrådudgave med tøj på, syet i hånden.
Af restgarn skabte vi en indgangsport til skolen ved hjælp af kasteflet. En gruppe elever lavede af træ et kæmpe træskellet ved indgangen til skolegården. Imellem det, bandt vi reb i toppen og 3/4 dele oppe. Derover, og under, kastede eleverne 2 og 2 en garnnøgle frem og tilbage til hinanen. Til sidst skabte garnet en tunnel, som eleverne skulle igennem, inden de kom i skoe. Det var et fantastisk projekt, hvor eleverne var fordybede, og hvor elever på alle årgange bidrog til kastningen i pauserne.
På trådhegnet op mod indgangsporten, broderede vi mønstre med garn.
Vi flettede og vævede skammel-sæder på gamle sodavands -og mælkekasser. Og gamle skraldespande borede vi huller i, så der kunne blive broderet eller vævet sæder. På alle kasser brugte vi restgarn og garn leveret af forældre og bedsteforældre. Enddog kom der også en hel del slips, som blev brugt til at flette et sæde med.

Vi opnåede med de forskellige forløb, at gøre eleverne mere bevidste forbrugere. Så alt i alt et anbefalelsesværdigt forløb, hvor både teori og praksis er i spil. Og hvor eleverne lærer at blive endnu mere bevidste forbrugere.

Jeg beklager på forhånd de manglende billeder, men både Mia og jeg har mistet mange af dem.