Nu tænker jeg tilbage til dengang jeg selv gik i folkeskole - jeg var bestemt heller ikke vild med at gå i bad med de andre - jeg var nok lidt tykkere end dem, havde da også lidt knupper på ballerne og så var jeg begyndt at få bryster. Det var heller ikke sjovt at have idræt, i hvert tilfælde ikke hvis man blev placeret midt i en rundkreds for at stå for opvarmningen eller hvis man legede sygehus - for så var jeg nok for tung til at bære ind på madressen.
Sandheden var nok nærmere at jeg var helt normal, ikke for tyk ikke for tynd og så var jeg vil præget af den usikkerhed man nu har i de tidlige teenageår og lige før. Skal vi acceptere at blufærdigeden blomstrer tidligere end den bør? Hvorfor bliver vi blufærdige tidligere? Hvad kan vi gøre ved det? Jeg tror næppe det bliver bedre at tvinge ungerne i bad - men sidde og lugte og svede i timerne skal de da heller ikke? Vi skal have dem i bad, fordi at vi ikke bare kan acceptere at de går og har det skidt med dem selv - men er det nu det rigtige sted at tage fat?Hvorfor bliver de så hurtigt blufærdige? De må knap være nøgne på stranden mere - selv om at de er små uskyldige børn - de lærer at det er forkert at være nøgen og de må ikke se nøgne mennesker.
I den unge alder proppes der små stramme shorts på dem og stumpebluser - ikke strutskørter og lyserøde bluser med hestemotiv. Drenge får smart karsket og dyrt moderne tøj, ikke almindelige løse bukser og en god bluse. Den materielle verden bliver belyst, samtidig med at de selv bliver gemt bag en facade. Har de skæve tænder bliver de rettet, skæve øre bliver syet ind og deres hår kan de farve - de lærer at det er forkert at se anderledes ud - undskyld, men hvad er der nu i vejen med skæve tænder, så længe du kan tygge og spise normalt?
"Mor, i skolen driller de mig fordi jeg har stitøre!" - "Nååh skat, det må de ikke - men hvis du gerne vil have syet dine øre ind - så sig til" - er det ikke kraftigt at hentyde at de andre unger har ret (underforstået: "mor jeg bliver drillet" - "ja skat, det er fordi du har nogle unormalt store, strittende øre" - forstå mig ret) Elsk børnene som de er, fortæl dem hvad de er gode til - ikke hvor flotte de ser ud og lær dem at sætte en værdi i det interlektuelle - de de KAN ændre og blive bedre til, ikke deres udseende - for så får man da først usikre børn. Lær dem at det er okay at være nøgen som barn på stranden eller i haven, men lær dem ikke at klæde sig som børne-prostitueret bare fordi de går til dans. Lær dem at elske dem selv og deres evner, ikke deres tøj og evne til at ændre deres udtryk ved hjælp af make up. Bare nogle tanker...... Det er ikke det at ungerne skal i bad der er problemet - det er alt det der ligger bagved hvorfor de ikke vil i bad!
Bad skal der til... eller hvad?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.