Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Automata/Snitte-kursus

Finurlige figurer, hjul, håndtag og vippemekanismer og ikke mindst – kniv og træ. Det var indholdet i weekendens kursus i sløjdlærerforeningen København med instruktør Frank Egholm og temaet snitning og automata.

Shamirra Aisinger
2 kommentarer
7. juni 2015, kl. 12:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Kurset var en gentagelse af succesen fra april sidste år, som jeg har beskrevet i et tidligere blogindlæg

Små ideer og fif til sløjdlærere om overskuelige måder at inddrage håndarbejde Eller enkle sløjdideer til håndarbejdslærerne. Shamirra Aisinger er uddannet med linjefag i både sløjd og håndarbejde i 2003. Hun underviser på Uglegårdsskolen i Solrød, hvor hun har været med til de allerførste forsøg med at skabe et nyt fag af sløjd og håndarbejde. I denne blog vil hun give inspiration videre fra de kurser hun tager, fortælle fra sine egne projekter, invitere kolleger til at fortælle om deres projekter og give enkle ideer videre fra hjemmeværkstedet.

Sidste gang blev jeg overvældet af alle de finurlige ting, Frank havde med, men denne gang var jeg forberedt, og havde lagt en plan. Den figur, jeg ikke blev færdig med sidst, skulle selvfølgelig laves færdig, men derudover ville jeg prøve at lave en enkel ting, som jeg ville kunne tage med direkte til eleverne. Det blev til et vippelegetøj med fugle, som også er beskrevet i Frank Egholms nye bog ”Den Store Snittebog”.

Min figur fra sidst er en alternativ udgave af en brændehugger, som Frank også beskriver i sin nye bog. Jeg har lavet en bøddel med en økse – lidt morbid, men det var et voksenkursus, jo.

Bill.2 øksemand

Vippelegetøj:

Til vippelegetøjet har jeg snittet to kragefugle (Zapates) af friske hasselgrene. Mine er lidt lange, men fugle på cirka 10-12cm ville være passende, tror jeg.

Bill3.panate

En gren, ca. 30-40cm lang og cirka 3cm tyk, saves igennem på langs og snittes til i enderne.

Stykkerne lægges forskudt med cirka 6cm og der bores 4 huller som vist på tegningen.

Bill4. vippetegning.

Mellemrummet mellem hullerne snittes væk.

Et stykke rundstok stikkes gennem hullerne i grenen, og det vurderes, i hvilken vinkel fuglene skal monteres på rundstokken. Der bores et hul til rundstokken i bunden af fuglen i den rette vinkel.

Der forbores til sømmet ind til hullet i grenen fra den ene side og igennem rundstokken. Læg noget imellem grenstykkerne, før du borer, så der er en afstand på cirka 3mm. Denne afstand muliggør bevægelsen.

Når bevægelsen er tilpasset og i orden, kan sømmene bankes helt igennem.

Bill.5 vippefugle

Da vippefuglene var færdige, var der tid tilbage, og jeg lavede en spætte, som hakker i et træ. Den bruger lidt det samme princip som vippelegetøjet og er nem og hurtig at lave.

Spætten:

Spætten snittes ud. Jeg har grovsavet den på dekupørsaven først, det går lidt stærkere.

Bill.6spætte

Et grenstykke halveres, og der bores to huller med en afstand på cirka 2cm. Mellemrummet snittes væk. På bagsiden snittes en rende til snoren. Spætten tilpasses i forhold til rundstokken, der bores hul i bunden af fuglen, og rundstokken sættes i. (Rundstokken må ikke være for lang, da fuglen så kommer til at flagre til siderne – på denne sidder den jo kun fast med ét søm). Der forbores i grenen ind til hullet og igennem rundstokken. Forneden på rundstokken bores et hul hvori snoren bindes fast. Justér før sømmet bankes helt igennem.

Bill.7spættetegning

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Automata/Snitte-kursus

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS