At vælge den rigtige uddannelses-sti.

Privatfoto af sti i Skælskør Lystskov.

DM i skills er vel overstået. Det var et fantastisk arrangement, hvor alle besøgende virkelig fik syn for uddannelses-sagen. 300 elever deltog i 42 forskellige fag. Intet mindre 51.500 besøgte.

Som praktisk lærer er jeg glad for en begivenhed som DM i skills. Jeg er glad for at de praktiske uddannelser får spotlyset, om end det er for en stund.

For det er for en stund. Der er stadig markant flere unge, der vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, end en erhvervsuddannelse. Og jeg tror jeg kender grunden. Eller en af dem, ihvertfald.

Min sti.

Da jeg gik i 8. eller 9. vidste jeg ikke hvad jeg ville lave efter skolen. Faktisk lavede jeg slet ikke noget skolerelateret, end en beklædningsfagskole, efter folkeskolen. Først da jeg var 20, søgte jeg ind på HF. Fordi jeg havde lyttet til nogle kloge voksne, der sagde, at det var godt “at have nået at falde tilbage på” Det gav mening, men jeg brugte det ikke til noget. Før jeg blev 29. Hvor jeg havde fundet ud af hvad jeg ville. Jeg havde fundet min sti.

At finde sin sti tager tid. Det kræver mod. Det kræver tålmodighed. Det kræver at man prøver sig selv af.

Fra folkeskolen til HF og fra HF til den videregående uddannelse arbejdede jeg med mange forskellige ting. Arbejdede som tjener hjemme og i udlandet. På mange tidspunkter af døgnet. Som pædagogmedhjælper. Som lærervikar. Arbejdede endda som arbejdskvinde i forskellige virksomheder. Var selvstændig i et par år. Brugte mig selv. Mine hænder og mit hoved. Sammen. Jeg havde ikke en plan. Men den usynlige plan var, at jeg prøvede mig selv af. Ubevidst prøvede jeg at finde frem til det jeg kunne lide. Det jeg var god til. Min sti.

Da min mor gjorde mig opmærksom på Den skolebaserede Læreruddannelse, begyndte stien at tage form. Jeg havde erfaring med børn og unge mennesker. Var også god til det. Jeg søgte ind, fordi den skolebaserede læreruddannelse er praksis og studie smeltet til et. Jeg er praktiker. Det gav mening. Da jeg var 29, fandt jeg min snit. Gik jeg igang med min videregående uddannelse og var uddannet i en alder af 33.

Flertallet vælger gymnasiet.

Og her vender jeg tilbage til grunden til, hvorfor flere unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Fordi de ganske enkelt ikke er klar til at vælge. Mange vælger gymnasiet fordi de tror, at det giver dem 3 års uddannelsestænkepause. Med en erhvervsuddannelse føler de unge, at de vælger for good. Selvom det ikke er rigtigt.

Uanset hvad, ville sådan ønske, at nutidens unge mennesker havde samme muligheder som mig, for at vente med at vælge uddannelse. At UU vejledere og lærere og politikere ikke pacede dem ud i samfundets hamsterhjul. At de havde mulighed for at prøve sig selv af. Fandt hvad de var gode til. Hvad de trivedes i.

Hvis det skete, tror jeg langt færre unge var stressede.

Nogle kalder det sabbatår. Nogle vil kalde det spild af tid. Jeg kalder det velfærd. Det er velfærd, når vores fælles fremtid tager sig tid. Tid til at finde deres snoede sti. Og derefter vælger uddannelse.