Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

At skabe fælles

En emneuge med fælles tema, skolefest, skuespil af 6.årgang, tivoli med boder af 7.årgang. En uge med kaos, komfortzoner der brydes og elever her, der og alle vegne. Men mest af alt en uge med uvurderlig fællesskaber, dannelse og traditioner.

Mette Mellerup
Mette Mellerup Naturfagsrådgiver
Start debatten
24. marts 2019, kl. 21:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På ”min” skole er vi så heldige, at begrebet ”skolefest” stadig findes. Hvert år i uge 12 ankommer denne uge – ofte kommer den bag på os, på trods af en årelang tradition.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Traditioner

Traditionen tro spiller 6. årgang teater. Et afbræk i den daglige undervisning, hvor læringsmål og stramme lektioner skiftes ud med replikker, kulisser, dans, sang og fællesskab på årgangen.

7.årgang skaber et tivoli fyldt med boder og det traditionsrige spøgelseshus. Til det amerikanske lotteri er der gode præmier, som eleverne har været i hele nærområdet efter hos butikker og firmaer. Her har undervisningen været brudt op, og de har skabt en uforglemmelig oplevelse for de små elever – til skolefesten.

For de syv klasser på 6. og 7.årgang har de oplevet at skabe i fællesskabet i denne uge. De har været med til at føre skolens traditioner videre. De har oplevet stolthed og fundet ud af, hvor meget de sammen kan. Det væsentligste er, at de skaber sammen. De oplever, hvilken glæde fællesskabet grundlægger, og hvor langt vi kan komme sammen. En dannelse af eleverne, som er gældende for hele deres liv.

Dannelsesvejen til at være en god ven

De små har haft fælles tema om ”fællesskab og tolerancer”. Hvilket passer med skuespillet, der i år var Bølle-Bob. De har dekoreret skolen. Omdrejningspunktet i deres dekorationer var ”at være en god ven”. De har ”lært” at lege sammen. En kompetence, som børn ikke er født med. Hvad hjælper det at komme fra børnehaven og kunne alfabetet og tælle til 100, hvis man hverken kan lege med andre børn, indgå i relationer eller være en god ven!!!

Det tabte – det skabte ..

Folkeskolen kan ikke smide traditioner, fællesskaber, oplevelser og dannelsen ud med badevandet – for så at fylde badekarret med læringsmål, faglig viden og krav.

Børn og unge mennesker næres ikke af faglig viden alene, der skal mere til.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

At skabe fælles

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS