At finde sig selv.....

"Hvor var han en fantastisk åbenbarer af modernismen i tresserne – eminent formidlet af min daværende dansklærer...."

Således skriver Poul Erik Sørensen, Aalborg, om Torben Brostrøm i en kommentar til min julehilsen fra Dansklærerforneingen til de pensionerede medlemmer, og som jo indeholdt en bemærkning om Torben Brostrøms betydning for faget, samt et ps om hans død.

Og læg mærke til et ord, som vist ikke længere er hverdagskost i den pædagogiske samtale: åbenbarer. Det er i familie med den betydning, som Johannes Møllehave engang skrev om i sin hyldest til de danske lærere: at de underviser, fordi de viser undere.

Det andet, der er værd at hæfte sig ved i Poul Erik Sørensens ord, er, at det åbenbarede bliver eminent formidlet - og, må man forstå, derved når ind i eleverne.

Poul Erik Sørensens kommentar slutter med følgende: "Dengang havde Lærerhøjskolen (nu DPU) faglig power i skolens fag: to professorer i dansk, Jørn Lund , sprog, Torben Brostrøm, litteratur og lektor Thorkild Borup-Jensen.#

Til Jens Raahauges pensionistjulehilsen:

Torben Brostrøm, død 93 år

En kæmpe er død i dansk litteraturformidlings historie.

Hvor var han en fantastisk åbenbarer af modernismen i tresserne – eminent formidlet af min daværende dansklærer Ervø på Nørresundby Gymnasium.

At det så senere skulle være muligt at møde ham – af alle steder på Duus Vinkjælder i Jens Bangs Stenhus (han var jo Aalborg-hjemmefødning) – som vejleder for en lille gruppe cand. pæd. studerende på Danmarks Lærerhøjskole, Aalborg Afd., gjorde jo én totalt starstruck.

Dengang havde Lærerhøjskolen (nu DPU) faglig power i skolens fag: to professorer i dansk, Jørn Lund , sprog, Torben Brostrøm, litteratur og lektor Thorkild Borup-Jensen. Æret være Torben Brostrøms minde!"

Bemærk ordet 'dengang', som på en stille vis antyder, at lærernes uddannelse og efter-ditto været igennem den politiske konkurrencestatskværn, hvorved udviklingen har kunnet leve op til Benny Anbdersens vidunderlige sætning: "Min gangart består af tilbageskridt".

For tiden kalder man med rette på mere håndens arbejde i skolen, men modsætningen til dette er ikke åndens arbejde, men åndløshedens kompetencerytteri.

Det er på tide også at kalde, nej, råbe på mere åndens arbejde.

I et interview, som har fundet sted fire dage før Brostrøms død, og som bringes i Information den 23. december, udtaler den vise mand, at "Man kan finde sig selv ved at gå en tur langs sin reol".

Det er vel ikke alle forundt at have en reol af dimensioner, der matcher ens liv, men det er dog en overvejelse værd, hvad vi hver især så ville vælge at gå en tur langs med "for at finde sig selv".

Hvilken rute ville DU vælge?

Jeg prøvede langs min reol og standsede flere gange og sidst ved Æsops fabler. De fik mig til at tænke på (se illustrationen), at en god historie kan åbenbare så megen livsvisdom, at åbenbareren - akkurat som Æsop - bliver sat fri af sin trællestatus; men også at det karakteristiske ved fablerne er, at de beretter om noget alment, der er større end hver enkelt af os.

At finde sig selv ved at gå langs sin reol er at møde den mangfoldighed af skæbner, der ligner en selv, eller som er foruroligende fremmede. Reolen er en smuk metafor for, at verden er mangfoldig, og at vi kan blive berigede ved at fordybe os i den.

Som lærere kan vi bidrage til, at mange øjner denne mulighed, hvis vi kaster smalstyringens tøjler - og åbenbarer.

I Sophia ønsker vi at bidrage, men må også vedgå, at alle vores planer i 2020 ligger og venter på bedre tider, fordi coronakuglen har formørket realiseringen af det planlagte. Ordet formørke er af samme familie som aflysning.

Vi regner med i 2021 at lade aflysning erstatte af oplysning, så formørkelse kan fortrænges af åbenbaring.

Vi ønsker alle et bedre nyt år!