Jeg laver rigtig mange materialer selv. Som i RIGTIG mange. Jeg deler dem gerne med min kolleger, som også kan se fidusen i at bruge det jeg har opfundet, men jeg vil da gerne selv have lov til at bestemme, hvem jeg skal dele mine materialer med. Da jeg læste artiklen om sagen mellem DLF og KL, så blev jeg da pludselig meget irriteret og stødt over, at KL mener, at kommunen jeg arbejder i, automatisk får ejerskab over mine produkter, fordi de skal deles på læringsplatformen. Hvis der bare går længe nok, og vi har kultur for at dele i forvejen, så mener KL, at kommunen ejer det jeg har delt på læringsplatformen.
Det er da spændende, om vi ender i en konflikt, hvor lærerene nu skal ud og strejke og kæmpe for retten til at eje det vi selv har opfundet og produceret. Som skrevet, så har jeg rigtig mange materialer, som jeg har brugt rigtig meget (fri)tid på at producere i gennem tiden, men helt ærligt, det er da mine materialer, eftersom det er mine tanker og min kreativitet der har skabt det. Et stykke musik skifter vel heller ikke ejermand, bare fordi det spilles i radioen? Hvis kommunen derimod gerne vil købe mine materialer, så skal de være velkommen. Men, hvis de er produceret i min egen tid, så er det vel også mit eget?!
Det hele skal jo ikke være så stramt. Jeg vil da gerne, i samarbejdets ånd, dele noget billedkunst materiale, som jeg selv har produceret. Jeg deler derfor mit forløb om aboriginal prikbilleder.
Flere af mine egne kolleger har prøvet kræfter med det, og elevernes produkter inspirerer og imponerer altid. Men husk nu - materialet er stadig mit! Du låner det bare 😉
Hvis du skulle være i tvivl, så er billederne ovenover også mine, for jeg har nemlig helt selv fotograferet dem og jeg har pt ikke nogen aftale med institutionen jeg arbejder på 🙂
At dele eller ikke at dele
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.