Ansvarlig katederunddragelse

Naturligvis er arbejdet med eleverne det centrale i skolens liv, som Niels Christian Sauer skriver i Folkeskolen nummer 23. 'At tumle 6.b i musiktimerne' og 'at hindre Ahmed og Alexander i at rive hovedet af hinanden . . .' hører med til de mange opgaver, som lærerne løser dagligt med stor ansvarsfølelse. Det er vi enige om.

Sauer hylder den opfattelse, at alle har lige stort ansvar i skolens verden. Det er jeg ganske uenig i. Ikke alene er der forskel i engagement – hvilket ikke skal give sig lønmæssigt udslag – der er også forskel på, hvilket ansvar den enkelte tager på sig. Opgaver som for eksempel funktionslærer ved specialcentret eller 'skoleudviklingsmedarbejder' er for den enkelte udfordrende og krævende, men så sandelig også gavnlige for kollektivet. Derfor går jeg ind for tillæg til disse personer, som udfører særlige funktioner med særligt ansvar.

Denne anden form for skolevirksomhed er i Sauers univers tilsyneladende udtryk for 'katederunddragelse', som vist ikke skal opfattes som noget positivt, selv om jeg egentlig troede, at katedre hørte fortiden til.

Erfaringerne fra København tyder dog ikke på, at honorering til 'unddragere' nødvendigvis vil føre til 'års ævl og kævl' med 'denne ressourcekrævende selvpromovering', som Sauer så malende beskriver det. Selvfølgelig er det ikke uproblematisk, men det handler i høj grad om at opstille og følge nogle klare spilleregler. Størrelsen af tillæggene i København er ikke altid udtryk for den store retfærdighed, men er historisk betinget og vil ved eventuel overgang til nye lønformer blive taget op til kritisk vurdering. Beløbsstørrelsen er ikke helt korrekt i Sauers oversigt, idet beløbet til 'skoleudviklingsmedarbejderen' skal deles i to eller tre portioner.

Niels Christian Sauer spørger om, hvad hele 'hurlumhejet' skal til for. Formålet er tosidigt. På den ene side at udvikle skolen ved hjælp af nøglepersoner, der koordinerer og udvikler de fælles anstrengelser. På den anden side at udnytte det eksisterende lønsystem ved hjælp af decentrale løntillæg eller anvende et kommende nyt system med mulighed for funktions- eller kvalifikationsløn.

Til syvende og sidst gælder det om at skabe et mere frugtbart arbejdsmiljø i folkeskolen. DLF's evaluering af Rampa-projektet – der handler om det psykiske arbejdsmiljø, omtalt i Folkeskolen nummer 12 – viser, at der er brug for en lang række initiativer for at skabe et miljø, der udvikler lærerarbejdet frem for at begrænse det. En af måderne er at anerkende, at man kan tage ansvar på forskellige niveauer. Ikke for at tage ansvar fra nogen, men for at tage ansvar på vegne af kollegaskabet til gavn for helheden. At honorere det anser jeg for at være ganske naturligt.

Jan Trojaborg

formand

Københavns Lærerforening