Ansvar for hvad

En lærer vil altid have ansvaret for blandt andet at undervise i det af politikerne anviste pensum og i øvrigt at udføre de af myndighederne ham pålagte pligter. Derfor har lærerne, som refereret af Stig Andersen i Folkeskolen nummer 10 fra DLF's principprogram, »ansvaret for løsning af den samlede undervisningsopgave og varetager selvstændigt denne opgave«. Hvis det altså ikke lige var sådan, at læreren i Stig Andersens udlægning først kan leve op til sit ansvar, når han frigøres for de politisk stillede krav, som ellers giver ansvaret mening og indhold. Læreren har og bør have sin metodefrihed i selve undervisningen. Men først når omverdenen dynger opgaver og krav ind over skolen, får læreren et ansvar at leve op til. Af Stig Andersens udlægning af læreransvaret fremgår det, at læreren kun kan leve op til sit ansvar, når det politiske system holder op med at stille krav og opgaver til skolen. Men skulle det nå så vidt, så er der jo ikke noget at tage eller få pålagt ansvaret for. Der er jo ikke noget ansvar, hvis man kan få lov til at virke i skolen uafhængigt af omverdenens krav og ønsker. Hvis en undervisningsminister ønsker udarbejdet elevplaner, er det lærerens ansvar at udarbejde dem. Og hvis læreren ikke gør det, har han pådraget sig et ansvar for ikke at udarbejde planerne.

Forkortet af redaktionen

Svar

Vagn Madsens udlægning af mit indlæg er simpelthen noget sludder. For selvfølgelig skal det politiske system stille krav og opgaver til skolen. Men det handler om at holde balancen, så lærerens faglighed og professionalisme respekteres. Det er derfor, jeg advarer imod tendensen til, at lærerens råderum indskrænkes, og fokus flyttes over på test og kontrol.

Stig Andersen, næstformand for DLF