Anne Hammer: De Nationale Over­gangs­test er et meningsløst limbo

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det er med et dybt suk, at jeg læser beskeden på Aula. For vi befinder os i en form for meningsløst limbo, mens vi venter på, at der forhåbentlig lander et brugbart pædagogisk redskab i 2026. Beskeden er klar: Det er igen tid til folkeskolens nationale overgangstest. I daglig tale bare kaldet Fnot.

Da vi i sin tid fik nationale test, var formålet vist at sikre lærerne et bedre indblik i elevernes faglige niveau. Men de eneste, der kunne bruge testresultaterne til noget, var – mig bekendt – landets datahungrende politikere.

Testene viste sig nemlig at være ubrugelige som pædagogisk værktøj, efter at elever i den danske folkeskole år efter år havde fået sved på panden over at skulle dele ord som granulaterlatteromskole og immatrikulationsfestkalksandstenindstiksbog i tre ord ved hjælp af to streger. Til de uindviede: Ja, det er rigtige eksempler.

Læs også

Overgangstest

National læsetest i 2. klasse rykket frem: Det har gjort testen endnu sværere for børnene

I 2021 valgte man langt om længe at lytte til, hvad lærerne havde råbt op om i årevis. Så de nationale test blev skrottet.

Langt væk fra folkeskolen

Vi slipper dog ikke helt. For de nationale test skal erstattes af folkeskolens nationale færdighedstest, og mens vi venter på, at de er færdigudviklet, står den altså på Fnot.

Jeg har taget en fireårig læreruddannelse og har ti års erfaring som lærer. Jeg har en rigtig god fornemmelse af mine elevers faglige niveau. Testene kan i bedste fald være en lillebitte brik i det store puslespil, som udgør en elevs faglige formåen. I testvejledningen bliver de også beskrevet som et supplement til øvrige test- og evalueringsværktøjer.

Desværre har jeg en fornemmelse af, at testene mest af alt er til, for at nogle langt væk fra folkeskolen kan holde øje med, hvordan eleverne klarer sig. Desuden kunne vi vist slet ikke regne med de seneste resultater, fordi testene ikke var afviklet på samme tid i de to på hinanden følgende skoleår.

Mangler mening

Men er det så skidt, at både politikere og professorer kan følge med i elevernes faglige niveau og udvikling? Ikke nødvendigvis. Det må bare ikke føre til en kultur, hvor test, prøver og resultater overskygger alt.

Allerede i 2. klasse måler og vejer vi børnene med Fnot, mens lærerne ihærdigt forsøger at glatte ubehagelige oplevelser ud med testchokolade og tænkekarameller og ved enten at forberede børnene grundigt eller slet ikke at forberede dem overhovedet.

Nogle beskæftiger sig slet ikke med testene efterfølgende, mens andre har svært ved at gennemskue, hvad testresultaterne betyder. Der er forskellige strategier og tilgange, men det peger alt sammen på, at lærerne har svært ved at se meningen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk