Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Analyse af "nysyn på folkeskolen" - KL's skolevision

Thomas Aastrup Rømer
Thomas Aastrup Rømer
1 kommentar
16. april 2013, kl. 23:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Kommunernes Landsforening (KL) har en skolevision. Den er fra 2010, og den hedder ”Nysyn på Folkeskolen” (se link nedenfor). Denne interessante tekst er glemt i den verserende skolestrid, selvom den er grunden til, at man bør være imod KL's ideer uanset èns holdning til arbejdstid.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Man går direkte til sagen på de allerførste sider: ”Elevernes læring skal i centrum”, hedder det i overskriften. Hvad betyder det mon? Det betyder, at KL har tre mål for folkeskolen. De er alle kvantitative og lyder:

a. 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

b. Den danske folkeskole skal være i top 5 på Pisalisten.

c. Kun 5% af børnene skal have en sag i PPR..

Og man fortsætter: ”Danmark har én af verdens dyreste folkeskoler, men det afspejles ikke i resultaterne af børnenes læring. Dansk økonomi er under pres, og det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer, som kalder på reformer og forandringer. Det gælder også folkeskolen. Det er afgørende, at der er fokus på innovation, forskning og nytænkning, når fremtidens folkeskole skal skabes”.

Bemærk, hvordan skolen helt underlægges ”økonomiske udfordringer”, og man mener at kunne indløse disse med ”læringsresultater”, som altså er det samme som at blive top 5 i Pisafagene, og ikke i andre fag eller emner og ikke med andre evalueringsmetoder. Og hvis man skal indløse disse ”mål”, kræver man ”innovation, forskning og nytænkning”; altså ikke en fri pædagogisk videnskab men en instrumentel og flad forskning, der skal finder evidens for metoder, der kan bidrage til et Pisa-hop. Det er de samme ord, som vi kender fra Ny Nordisk Skole, hvor de virker helt i samme triste og iltfattige ånd.Der hele er beskrevet med ord som kvantitative mål, udfordringer, resultater, læring, innovation, Pisa, top 5 og vækstforum (en gruppe meget instrumentalistiske økonomer). Der er ikke et ord om demokrati, åndsfrihed, folkestyre, frihed, kundskab, videnskab, etik, håndværk etc. Altså om de egentlige formål med folkeskolen. Simpelthen intet. Der står lidt om fællesskab, men det er kun som metode til at nå de tre kvantitative mål, og ikke et mål i sig selv.

De tre mål vil, hvis de realiseres, strukturere skoleudvikling, mus-samtaler, udviklingskontrakter, evalueringer etc.. Der står også at ”skoleledelsen skal måles på læringsresultater”, og hvad var det nu det betød? (se de tre ”mål” ovenfor). Det er den skoleleder, som KL mener skal have magten over det hele. Disse mål vil sætte sig som en ond filosofi i vores fælles liv og i ordenes luft, for der er intet værdifuldt til at holde dem i balance.

Men hvad er det nu folkeskolens formål er? Her er §1:

”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Sikke mange virkelige ord; ord som emmer af historie, handling og rygrad; ord som kan skabe pædagogik i et nationalt uddannelsessystem. Her er ”fællesskabet” ikke en metode, men et mål i sig selv, Et fællesskab som er dansk, åbent, interesseret, sanseligt, demokratisk, frit og virksomt; et fælles skab som kommer før KL's procentsatser, både i virkeligheden og som paragraf.Først i den efterfølgende §2 angives det, at kommunens opgave er at administrere skolen. Kommunen er dermed fuldstændig, selvfølgelig skulle man tro, underlagt selve formålsparagraffen, altså §1.

Men kigger man på "Nysyn på Folkeskolen", så er der ingen referencer til §1 eller dens vokabular, simpelthen intet som helst. Man vil ikke undervise, evaluere, forske og udvikle med udgangspunkt i §1 men kun i §2 og med et helt andet formål, nemlig de tre procentsatser, som slet ikke er nævnt nogle steder i §1. Det er faktisk en meget alvorlig forglemmelse, som har to konsekvenser:

1. En afvikling af det skolesyn og det fælles liv, som er overleveret gennem generationer, og som udgør dansk og nordisk skoletradition.

2. En teknokratisering af vores skoler, som gør lærerne til metodemekanikere frem for beskyttere af vores frihed og historie.

Hvis KL vinder den verserende skolestrid, så vil det ikke blot være et problem for arbejdstidsaftaler og andet. Det vil også få de to konsekvenser, jeg netop har beskrevet. Danmarks Lærerforening har desværre med deres tilslutning til Ny Nordisk Skole købt KL’s koncept på det filosofiske niveau, så de kan ikke løfte deres kritik på skolesynet særligt kraftigt.

Men hvad med Antorini? Jeg har i et tidligere indlæg beskrevet, hvordan hele hendes virke hviler på et opgør med de ord, som står i §1 (se link). Hun og hendes Nordiske Skole er helt i KL’s ånd (dvs §2+3KL-mål). Det blev ekstra tydeligt, da Merete Riisager fra Liberal alliance i Folketinget spurgte til Antorinis dannelsessyn. Ministeren kunne kun referere §1 ordret, som en papegøje. Hun kunne intet tilføje eller sige med hendes egne ord, og det er, fordi hun og hendes Ny Nordiske Skole, som DLF er med i, åndeligt set har afskrevet §1.

Der er en filosofi på spil i disse måneder.

Referencer:

”Nysyn på Folkeskolen”, Kommunernes Landsforening, 2010. http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_42621/ImageVaultHandler.aspx

”Afviklingen af den nordiske skole 8 ”Christine Antorinis moralske svigt”” http://folkeskolen.dk/526143/afviklingen-af-den-nordiske-skole-8-christine-antorinis-moralske-svigt

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Analyse af "nysyn på folkeskolen" - KL's skolevision

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS