Analoge hjælpemidler i en digital tid

Det kan vi tegne i GeoGebra. Det klarer CAS-programmet. Det laver jeg i regneark.

Typiske udsagn fra en matematiktime. Vi glemmer, at der også er fantastiske analoge og taktile muligheder lige foran os. Vi har rigtig travlt med at lære funktionaliteterne i programmerne at kende, samtidig med at vi fascineres af flotte og æstetiske produktioner direkte fra computeren. Hurtigt, smart og pænt, når man altså kan finde ud af det, og der er strøm på maskinen. Men vi mister noget værdifuldt i matematikundervisningen, når vi kommer til at fravælge alle de gode fuldstændig analoge konkreter. Kortspil, centicubes, målebånd fra en møbelkæde, sten, farver, pap, syltetøjsglas, tape, vægt og lodder.

Jeg savner - selvom jeg er vild med teknologi - noget mere kritisk stillingtagen til brugen af computere i undervisning på bekostning af arbejdet med de konkrete materialer. Det bliver hurtigt sort eller hvidt. Enten eller.

Eleverne har brug for analoge, håndgribelige erfaringer med materialer for at forstå matematik. Hvordan forstår man afstand og vægt ved at se det på en skærm? Det lærer man bedre ved fysiske oplevelser.

Hvordan gør man sig erfaringer med spil ved at simulere med en computer? Jeg tænker, at det nok er fint at simulere, når man er stor, men de mindre elever lærer også noget af at tabe spillet.

Alle elever har brug for at gøre sig fysiske erfaringer og værkstedserfaringer med materialer for at få indsigt i matematik, så flere konkrete materialer gennem hele skoleforløbet.