Almenundervisningen udrangeres

Nej, jeg vil ikke inkluderes i nedbrydningen og udrangeringen af almenundervisningen til fordel for mere specialpædagogik, som kun har normalundervisningens resurser.

Den økonomifikserede pædagogiske tænkning er, at almenundervisning og specialundervisning kan smelte sammen i et fælles syn på læring og udvikling. Men hermed forsvinder hensynet til det store flertal af normalt fungerende elever til fordel for specialundervisningens nødvendige målrettede individuelle karakter. Specialpædagogikken står til at vinde, og alle elever bliver gjort til en slags specialundervisningselever. Kommunerne ønsker en inkluderende eller rummelig folkeskole, hvor forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke. Det indebærer, at normalundervisningen i højere grad skal rumme elever med psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer. Det skal ske gennem en mere fleksibel organisering af normalundervisningen i større eller mindre hold, og hvor specialundervisning i højere grad skal integreres i normalundervisningen.

Som lærere skal vi nedtone skolens almene formål og gå fra at være lærere med god skolefaglig og pædagogisk kompetence til mere at være specialpædagoger.

Jeg mener derimod, at den bedste personlighedsudvikling for det store flertal af elever sker på baggrund af læring og kundskabstilegnelse i det almenpædagogiske og forpligtigende fællesskab i klassen suppleret af arbejdet med tværgående emner og problemstillinger i andre organiseringer på skolen.

Kommunerne vil have en billigudgave af specialpædagogikken til at sætte sit præg på skolen. Dermed bliver tilpasnings- og inkluderingsbegrebet hovedsagen, mens almene kundskaber og læreprocesser kan udrangeres.