Allehelgen eller Halloween?

Helgener var der masser af, dengang danerne var katolikker. Faktisk var der så mange, at der ikke kunne blive en helgendag til dem alle. Derfor slog man dem alle sammen og fejrede alle helgenerne på en dag. Oprindeligt var der allehelgensaften til at fejre helgenerne og allesjælesdag til at gå i forbøn hos Gud for almindelige døde, at de ikke skulle lutres så længe i skærsilden. Med overgangen til protestantismen afskaffede man allesjælesdag.

I dag læser man navnene på sognets afdøde op til allehelgensgudstjeneste den første søndag i november. Man kan næsten sige, at allehelgen er blevet de voksnes dag. Dagen hvor man mindes og tænder lys for den afdøde og fejrer, at døden er overvundet.

Halloween

Halloween kommer af en gammel keltisk skik, hvor man troede, at de døde stod op af gravene og drog til dødsriget den sidste dag i året (31. oktober). Man satte mad på graven for at sikre, den døde drog afsted. Da kristendommen kom til smeltede de to dage sammen.

Sidenhen kom fortællingen om Stingy jack, der narrede døden, men kom til at gå rundt med sin lygte, til.

I Danmark brugte man i 1800 tallet roelygter til at skræmme hinanden og troldtøjet væk til allehelgen.

I dag er halloween blevet til børnenes fest. Man klæder sig ud i uhyggelige kostumer og går fra dør til dør og beder om slik.

Undervisning

Hvordan kan vi så bruge de to ting i undervisningen? På mellemtrinnet kan man tage de to traditioner op. Eleverne får udleveret kilder med fortællinger om historien bag allehelgen og halloween. De skal ud fra dem i grupper finde frem til, hvad de fortæller om døden og om tro. Herefter laver hver gruppe to bentos. Den ene med lyset i midten, den anden med græskarret. Bentoen fyldes med billeder af alt det, der hører til hver tradition/højtid. I hjørnet af bentoen indsættes en qrkode, hvor eleverne fortæller om de ting, de har indsat i bentoen. En anden mulighed er at lave en tidslinje over begge traditioner, der viser, hvordan de har udviklet sig.