Al sand oplysning er mild og god

Jeg undrer mig over formandens svar på det indlæg, jeg havde på debatsiderne i Folkeskolen nummer 13.

Først fastslår formanden, at en oplysningskampagne bør indeholde alle elementer. Dernæst angriber hun den igangværende alternative oplysningskampagne for at indeholde en række konkrete fejl og mangler, vel vidende at det udsendte materiale alene er et regneeksempel (gentager: et eksempel) med en opfordring til lærerne om at sætte deres egne tal ind.

Formanden forholder sig overhovedet ikke til det, der er budskabet i mit indlæg, nemlig at det foreliggende aftaleforslag gør det muligt (gentager: gør det muligt) at pålægge lærerne flere arbejdsopgaver/undervisningsopgaver inden for den samme arbejdstid, som vi har i dag.

Hun forholder sig heller ikke til, om det ikke er rimeligt, at man, når man skal oplyse om et aftaleresultat, forholder sig til, hvad modparten har 'fået' i forhold til deres ønskeseddel.

I stedet for at forholde sig til det centrale i mit indlæg forfalder formanden til den lette løsning at kalde modpartens oplysninger og holdningstilkendegivelser for agitation!

En sag kan som bekendt ses fra flere sider. Oplysningskampagnen har til formål at præsentere et par vinkler flere end dem, foreningen centralt har valgt at bringe.

Man kan opfatte kampagnen som et supplement til foreningsflertallets måde at vurdere aftaleresultatet på, man kan være enig i fremstillingen, man kan afvise den, ærgre sig over den og så videre, men at kalde det agitation, at et mindretal forklarer sig, det er pinagtigt.

Lotte Lange

medlem af DLF's hovedstyrelse

Svar

Hvis man udsender et regneeksempel og i forvejen skraverer felter, hvor der ifølge aftalen kan indskrives tid til forskellige opgaver, er der efter min opfattelse ikke tale om reel information.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF