Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Ak og ve Bruselius

Niels Christian Christensen
Start debatten
9. maj 1997, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jesper Bruselius er frustreret over, at hans opfordring i Folkeskolen til debat i cyberspace har nydt så ringe interesse. (Folkeskolen nummer 17). Hvad er så mere nærliggende end at lange ud et sted, der i forvejen benyttes af mange som aftrædelsesområde - omkostningsfrit! (Vi kender det fra skolen!). Men i dette tilfælde gør 'sparkeren' regning uden vært - på grund af ordet 'kompagni'!

Folkeskolen nr. 19 1997

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg citerer: 'Men der er selvfølgelig den mulighed, at ingen læser debatsiderne ud over Vagn Madsen og kompagni (mon de ved, hvad e-mail er . . .)'.

Som reduceret til 'kompagni', formoder jeg, opsamler jeg handsken og må sige til min cyberspacekollega:

At han minder lidt om de to brødre i 'Klods Hans', der ved så meget om så lidt!

At han minder lidt om Erasmus Montanus, der kun har foragt til overs for folk, der ikke taler latin!

At han minder lidt om hønen og katten i 'Den grimme Ælling', der behersker evnen til henholdsvis at lægge æg og spinde og dermed betragter sig som værende halvparten af verden!

Og fordi edb - cyberspace - e-mail - informationsteknologi og lignende er kryptofil snak for de fleste kolleger, forekommer det mig at være en billig og usympatisk måde at profilere sig på!

Husk dog på, at 'Den ny Verden' hverken rummer lykken - alverdens visdom - eller for den sags skyld meningen med tilværelsen, men kun er et værktøj - som kopimaskinen er det!

Der er så uendelig mange flere muligheder i vort kvalitetsfikserede årti end lige netop at besidde en e-mailadresse med dens muligheder. For eksempel at bruge den fornødne tid og det fornødne slid for at formulere sig ud over abestadiet, når man meddeler sig i 'stenaldermediet' Folkeskolen, så modtageren ikke får den opfattelse, at sprog og indhold blot er tilfældige ingredienser, der læsses af på papiret - som en landmand læsser møg af på marken.

Niels Christian Christensen

Bagterpskolen, Hjørring

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ak og ve Bruselius

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS